Signature Rockies Explorer

Canada - Vancouver, Jasper, Banff, Calgary

  • Eksklusiv togrejse med Rocky Mountaineer på GoldLeaf-klasse
  • Oplev Jasper Nationalpark i privat SUV med chauffør
  • Tur med gletsjerkøretøj på gletsjeren Columbia Icefield
  • En rejse fyldt med ekstraordinære oplevelser

Oplev de fascinerende canadiske Rockies på en todages eksklusiv togrejse med legendariske Rocky Moutaineer. Fortsæt rejsen i privat SUV med chauffør og oplev vilde vandfald, gletsjersøer og en bådtur til Spirit Island.

På denne enestående 7-dages tur fra Vancouver til Calgary oplever du det bedste af de naturskønne og dramatiske Rocky Mountains på 1. klasse. 

Der venter dig en helt speciel 2-dages togrejse, når du stiger ombord på det legendariske Rocky Mountaineer, der tager dig igennem et landskab, hvor man imponeres over, at det er lykkedes at konstruere en jernbane. Gennem togets store panoramavinduer er der fri udsigt til sneklædte tinder, vandfald, enorme søer og rå klipper. Du rejser på GoldLeaf-klasse, og maden og betjeningen er i verdensklasse. Toget kører kun om dagen og sikrer optimal oplevelse, mens nætterne tilbringes på luksushoteller.

På tredjedagen fortsætter du eventyret gennem de spektakulære landskaber i privat SUV med egen chauffør. Kom helt tæt på naturen i Jasper Nationalpark og nyd udsigten til vilde vandfald fra Maligne Canyon. Oplev en smuk bådtur til den verdenskendte lille ø Spirit Island, der byder på uforlignelige fotomotiver og en spændende historie. Kør på isen op ad Columbia Icefield med gletsjerkøretøjet Ice Explorer og få det fantastiske vue fra 280 meters højde. 

På turen kommer du forbi den smaragdgrønne Lake Louise og andre smukke gletsjersøer, og du får endnu en spektakulær udsigt over Banff Nationalpark, når du svæver i gondol på vejen op til Sulphur Mountain.

Læs mere

Rejseoverblik

  • NOV
  • DEC
  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT

Canada

Vancouver, Jasper, Banff, Calgary

6 nætter / 7 dage

fra kr. 43.555

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Vancouver Jasper

Rejser til Vancouver

Vancouver er en oplagt destination for naturelskere at rejse til og var vært for Olympiaden 2010. Vancouver er én af verdens smukkeste byer at rejse til og har en ideel beliggenhed med Georgia-strædet til den ene side og storslåede bjerglandskaber til den anden.

Læs mere
Vancouver Jasper Banff

Rejser til Jasper

Når du rejser til byer som Jasper i Canada, venter der dig et overflødighedshorn af naturoplevelser og et rigt dyreliv, som du kan opleve på ganske tæt hold.
Læs mere
Jasper Banff Calgary

Rejser til Banff

Med en beliggenhed midt i Banff National Park, er scenen sat for store naturoplevelser på din rejse til Banff. Du kan tage på vandretur i den rå og uspolerede natur, sejle i de smukke søer, indtage naturen fra hesteryg eller stå på ski på nogle af verdens bedste pister.
Læs mere
Banff Calgary

Rejser til Calgary

Calgary i provinsen Alberta er én af de store økonomiske drivkræfter i det vestlige Canada og centrum for den canadiske olieindustri. Samtidig har Calgary også en lang tradition for kvægdrift og kaldes da også ”Cow Town”. Ti dage i juli forvandles byen til et stort rodeo under det årlige rodeoshow ”The Calgary Stampede”, hvor alle trækker i cowboystøvler og fejrer Det Vilde Vesten.
Læs mere

Dagsprogram

Dag 1
Vancouver til Kamploops med Rocky Mountaineer
Dag 2
Kamploops til Jasper med Rocky Mountaineer
Dag 3
Jasper
Dag 4
Jasper til Lake Louise
Dag 5
Lake Louise til Banff
Dag 6
Banff
Dag 7
Banff til Calgary

Dag 1

Vancouver til Kamploops med Rocky Mountaineer

I Vancouver stiges ombord på den legendariske Rocky Mountaineer. Togselskabet er kåret til et af verdens bedste, og med indlogering i GoldLeaf klassen på førstesalen i toget, er I sikret både et perfekt udsyn fra de store panoramavinduer, en fantastisk betjening og mad i topklasse – alt i alt uovertruffen luksus. Turen går fra Vancouver gennem provinsen til den historiske by Kamploops, beliggende i hjertet af British Columbia. Turen går langs Fraser River Valley’s flade landskaber, langs Thompson River og gennem spektakulære landskaber. 

Der overnattes på hotel i Kamploops, og transporten dertil og retur til toget arrangeres af Rocky Mountaineer.

Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost.



Læs mere

Dag 2

Kamploops til Jasper med Rocky Mountaineer

Tilbage ombord på Rocky Mountaineer køres nu videre mod nordøst til Jasper. Turen går langs Thompson River, med kig til Monashee Mountains sneklædte bjergtoppe, Pyramid Falls og den stadigt voksende gletsjer fra Albreda Icefields. Der køres i en højde af 3900 meter forbi Mount Robson, den højeste bjergtinde i Canadian Rockies.

Der er ankomst til Jasper sidst på eftermiddagen, og der overnattes på Fairmont Jasper Park Lodge.

Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost.


Læs mere

Dag 3

Jasper

Oplev Jasper og Maligne Lake Cruise.

Der er afsat en hel dag til at opleve og slappe af i Jasper og området omkring byen. Jasper er beliggende i Athabasca Valley, som er en del af Jasper National Park. Det er Canadas største nationalpark og indbefatter nogle af de mest enestående scenerier. Stå på toppen af Maligne Canyon med fantastisk kig til kraftfulde vandfald. Nyd den smukke 90 minutters bådtur, som går til Spirit Island beliggende i sydenden af søen. Undervejs fortæller guiden på båden om den lokale historie, dyrelivet og historien om Maligne Lake. 

Måltider inkluderet: Picnic frokost

Læs mere

Dag 4

Jasper til Lake Louise

Nu fortsætter turen i en privat SUV med egen chauffør til en af Nordamerikas mest spektakulære og naturskønne ruter – Icefield Parkway. Her ligger også Columbia Icefield, en kæmpe gletsjer, hvor der køres med specialbussen Ice Explorer ud på isen. Her gøres stop ved Glacier Skywalk, hvor der er mulighed for at komme ud på den berømte glasbro og se den fantastiske udsigt fra 280 meters højde. 

Turen fortsætter langs Icefield Parkway og der vil blive flere stop bl.a. ved gletsjersøerne Bow og Peyto Lakes, Crowfoot-gletsjeren og Athabasca Falls. Der overnattes på Fairmont Chateau Lake Louise.

Måltider inkluderet: Picnic frokost


Læs mere

Dag 5

Lake Louise til Banff

Denne dag begynder med en halvdags tur til Moraine Lake og Valley of the Ten Peaks. Herfra går turen videre til YoHo National Park med det smukke Kicking Horse Pass. Her bliver der også mulighed for at besøge Takakkaw Falls inden turen går til Banff.

Der overnattes på Fairmont Banff Springs Hotel.

Læs mere

Dag 6

Banff

Nyd dagen med afslapning i den hyggelige by Banff, og tag med svævebanen 8 minutter op til et fantastisk 360 graders view over de imponerende bjerge og Banff. Der er mulighed for at vandre i området, så husk vandreskoene.

Der overnattes på Fairmont Banff Springs Hotel.

Læs mere

Dag 7

Banff til Calgary

Formiddagen er til fri disposition og der køres til Calgary, hvor der er mulighed for at fortsætte rejsen eller rejse hjem.

Det er også muligt at foretage rejsen fra Calgary til Vancouver – kontakt os for afrejsedatoer.

Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Under din rejse i Canada

    Valuta
    Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på Canadiske Dollar.

    Drikkepenge
    Drikkepenge er frivillige, men da de er del af den kultur man besøger og bør som sådan bør de respekteres. I Canada er det normalt at give 10-15 % af det regningen lyder på, alt efter din tilfredshed med den service du får.

Video

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kasper, Kim, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.