Rejser du mod nordøst finder du Mount Revelstoke National Park med bjergtinder, højtliggende enge, dybe dale og tætte, lavtliggende skove. Dele af verdens eneste tempererede indlands regnskov ligger her. Arealmæssigt fylder Mount Revelstoke nationalparken ikke meget, men de forrevne bjergtinder, de dybe dale og udsigten fra Mount Revelstoke er fantastisk.
Parken indeholder, som et af de eneste steder i verden, en tempereret, indre regnskov. Her finder du stejle, forrevne bjerge i et varmt, fugtigt klima og en række plante-og dyrearter med typiske, gamle bevoksninger, som Western Redcedar og Western Hemlock. Det er en skovtype, der er hastigt svindende udenfor beskyttede områder. Parkens indre regnskov har også en isoleret bestand af banansnegle, som markerer den østligste fordeling af arten i Nordamerika.
Parken beskytter også en lille flok af de truede bjergrensdyr og er hjemsted for Grizzly bjørne og bjerggeder. The Meadows-in-the-Sky Parkway er en brolagt bjergvej, åben de snefrie måneder. Parkvejen begynder i regnskovene i parkens sydvestlige hjørne, snor sig opad gennem sub-alpine skove og ender i sub-alpine vildblomstsenge. Monashee Mountains rejser sig mod vest, mens Selkirk bjergkæden strækker sig mod øst.
Vejen til toppen af Mount Revelstoke er enestående og snor sig gennem tujaskov og alpine enge, som afløses af tundra det sidste stykke mod toppen. I parken kan du møde både bjerggeder og bjørne.