385 km i direkte luftlinje sydvest for Anchorage ligger Katmai Nationalpark, en af Alaskas mest afsidesliggende nationalparker. Parken har noget for enhver som drømmer om det store Alaska eventyr.
Katmai National Park - hvor de brune bjørne samles
Katmai National Park kan kun nåes med fly, normalt fra Anchorage. Sommersæsonen starter i begyndelsen af juni og slutter midt i september. Ranger Stationen er placeret ved Brooks Camp den mest populære destination i Katmai National Park. Der er en lodge og en campingplads ved Brooks Camp til de overnattende gæster. Bjørnene ved Brooks Camp opleves i sikkerhed fra platforme med udsigt over vandfaldet og udmundingen af floden. Guidede busture til The Valley of 10.000 Smokes afgår dagligt fra Brooks Camp.
Du ankommer til King Salmon eller direkte med vandfly til Brooks Camp, hvor stier fører fra Ranger Station til Brooks Falls platformene. Det er en nem 1,5 km gåtur. Opservering af bjørnene ved Brooks Camp er ikke guidet, men der er Rangers i området. Dagsudflugter afgår normalt tidligt om morgenen og returnerer sidst på eftermiddagen, dette giver 6 til 7 timer til at udforske området. Overnattende gæster har længere tid til at se bjørnene og opleve parken herunder en valgfri Valley of 10.000 Smokes tur.
Der er tre overnatningsmuligheder i Katmai National Park. Den mest kendte er Brooks Lodge som ligger i Brooks Camp. Lodgen tilbyder hytter med 2 sæt køjesenge, håndvask, bruser og toilet. Morgenmad, frokost og middag serveres som buffet i lodgens hovedbygning. Der er to overnatningsmuligheder på Katmai National Park kysten, Katmai Wilderness Lodge og Hallo Bay Bear Camp. Katmai Wilderness Lodge nås med fly fra Anchorage via Kodiak Island. Udsigtsplatforme på lodgen giver unikke og sikre bjørne observationsmuligheder. Katmai Wilderness Lodge har 6 deluxe hytter alle med eget bad. Måltider på lodgen og daglige guidede aktiviteter er inkluderet. Hallo Bay Bear Camp, der er tilgængelige med fly fra Home, er en Wilderness Camp, hvor gæsterne overnatter i vejrbestandige telte. Hvert telt har trægulve, massive døre og vinduer. Denne mulighed er en smule rustik, men perfekt for gæster, der ønsker at opleve en Alaska Bear Camp.