Ras Al Khaimah er den nordligst beliggende af de syv emirater i UAE (Forenede Arabiske Emirater), ca. 90 km og en times kørsel nord for Dubai.
Oplevelser og afslapning i Ras Al Khaimah
Det er muligt at tilkøbe helpension og All Inclusive på de fleste hoteller og ligeledes byder mange af hotellerne på en bred vifte af aktiviteter.
Kan du løsrive dig fra de dejlige strande og det turkisblå vand, og vil du opleve lidt mere, så kan du tage på udflugter. F.eks. en safari i ørkenen, en tur med vandflyver, en dagstur til Dubai eller en sejltur i det spektakulære fjordområde ved Musandam i nabolandet Oman. For familien er et besøg i den enorme temapark, Ice Land Water Park naturligvis et ”must”. Ras Al Khaimah byder ligeledes på to gode golfbaner.
Har du ikke tidligere besøgt Dubai, så kombiner eventuelt din badeferie i Ras Al Khaimah med 2-3 dage i metropolen Dubai. Marhabba (velkommen)!