Oceania Cruises

Krydstogter i den højeste kvalitet

I 2002 blev Oceania Cruises grundlagt og rederiet råder i dag over en fin flåde af smukke krydstogtskibe. Fælles for skibene er, at de er meget moderne og stemningen ombord er elegant og afslappet. Oceania Cruises har en mission om at tilbyde krydstogter i den højeste kvalitet, fine kulinariske oplevelser til søs, såvel som sejladser til spændende destinationer verden over. Der er et højt serviceniveau på Oceania Cruises, og rederiet er på kort tid blevet et af verdens mest omtalte og har modtaget stor anerkendelse i branchen.

Sejlområde

Oceania Cruises tilbyder krydstogtrejser til mange spændende og smukke destinationer. Du kan komme på en krydstogtsrejse med Oceania Cruises i Nordeuropa, Middelhavet, Caribien, Panamakanalen, Sydamerika, Mexico, Orienten samt på World Cruise. Mulighederne er mange.

Se krydstogter med rederiet

De mindre skibe

Rederiet råder både over skibe i middelklassen, som har plads til omkring 680 passagerer ad gangen, samt større krydstogtskibe hvor kapaciteten er dobbelt så stor, på omkring 1200 passagerer ad gangen. De mindste skibe byder på en særlig autentisk stemning, udsmykket med kunst og en smagfuld ”country house”-stil med overdådige og elegante møbler. Disse skibe er de ældste, hvorimod de større er nyere og mere moderne i deres indretning, dog stadig med reference til den ældre og elegante stil.

De større skibe

I og med at de større skibe også råder over mere plads har de også flere faciliteter end mellemklasseskibene. På de større skibe kan du således glæde dig til flere restauranter, barer og lounges at vælge imellem. Skibene vil også byde på bl.a. bibliotek, kasino, teater og spaafdeling. Glæd dig til fantastiske kabaret shows, underholdning og skønne gastronomiske oplevelser til søs, kombineret med et yderst højt serviceniveau.

Hvad laver en rejseleder i Oceanias luksus?

Vi arrangerer jævnligt rejser med Oceania Cruises og dansk rejseleder. Da Oceania Marina stod ud fra Venedig i april 2022, var Henning Vinter f.eks. med som rejseleder. Men hvad laver sådan en? Hvordan er livet på Oceania? Hvad var den største oplevelse? Hvorfor havde han Bülow-lakrids med? Og hvem vejer mest – skibet eller Henning? Læs og få svar på dette og meget mere.

Se interview her

Aktuelle tilbud og kampagner med Oceania Cruises

Check-in og udflugter

Du skal lave check-in online senest 72 timer, før skibet sejler. For at kunne gøre det, skal du oprette en konto via dette link: Opret konto.

Når du har oprettet kontoen, kan du også benytte den til at tilmelde dig nogle af de mange udflugter og arrangementer, som Oceania Cruises tilbyder på dit krydstogt. Så ved du på forhånd, om du har fået plads.

Endelig kan du reservere bord på skibets specialrestauranter via din konto. Kort sagt: Alt det praktiske er samlet ét sted: Din konto.

Kahytskategorier

Ombord på Oceania Cruises skibe kan du vælge imellem komfortable kahytter, herunder både indvendige, udvendige og med balkon. Du kan også vælge at booke en suite med særlige luksuriøse faciliteter.

Alle kahytter og suiter ombord på Oceanias skibe er elegant indrettet, med eget badeværelse og rumlighed. Faciliteterne i kahytter og suiter kan varierer, dog finder du som minimum altid: kvalitets dyner, puder og sengetøj, badekåber og tøfler, fladskærms TV, franske toiletartikler, safetyboks og hårtørrer.

Læs mere om kahyttens faciliteter ved bestilling af dit krydstogt eller spørg din rejsekonsulent hvis du har spørgsmål.

Restauranter ombord

Alle Oceania Cruises skibe har en elegant hovedrestaurant, med dagligt skiftende menuer, samt en buffetrestaurant, med mulighed for at spise ude eller inde. Herudover tilbydes der også en grill/cafe til de mindre måltider og snacks ved poolområdet. Disse kan frit benyttes uden reservation.

Skibene byder også på en række specialrestauranter. Her er reservation dog påkrævet, og det tilrådes, at du booker online før afrejse, da de er meget populære og derfor kan være fuldt bookede, når du kommer ombord.

Der bliver lagt stor vægt på gastronomiske oplevelser i topklasse ombord på Oceanias skibe, derfor er flere af specialrestauranterne også inkluderet i krydstogtets pris, hvilket er en sjældenhed.

Drikkevarepakker

Under dit krydstogt med Oceania Cruises er det muligt at tilkøbe forskellige drikkevarepakker, som både inkluderer øl, vin cocktails og champagne. Tal med din rejsekonsulent om hvilke muligheder der er, inden for dine behov.

Drikkepenge

Drikkepenge til skibets personale er IKKE inkluderet i krydstogtets pris. Drikkepenge vil blive tilskrevet regningen ombord med et fast beløb pr. dag pr. person. Der afregnes ved krydstogtets afslutning via det betalingskort som er oplyst ved ”check-in” på skibet.

Inkluderet i prisen

Hos Oceania Cruises er følgende services altid inkluderet i prisen: ophold i valgte kahytstype, helpension ombord (også nogle specialrestauranter, reservation er dog påkrævet), alle ikke-alkoholiske drikke, minibar (flaskevand og sodavand), 24 timers roomservice, shows, livemusik og underholdning, adgang til alle fællesområder og lounges, fitnessfaciliteter (holdtræning mod gebyr) og adgang til poolområdet.

Særligt for børn og unge

Der er ingen særlige børnefaciliteter ombord på Oceanias skibe, men de er selvfølgelig velkomne, og forældrene er selv ansvarlige for opsyn med børnene. Det er dog ikke tilladt at medbringe babyer under 1 år.

Påklædning

Oceania Cruises anbefaler en casual påklædning i dagstimerne. Om aftenen er atmosfæren dog mere sofistikeret og gæsterne klæder sig mere elegant. Efter kl. 18:00 er det ikke tilladt at bære afslappede jeans, shorts, t-shirts, kasket eller sneakers i restauranterne ombord.

Loyalitetsprogram

Oceania Cruises tilbyder loyalitetsprogrammet Oceania Club, hvilket giver flere fordele desto flere nætter du sejler med rederiet, og man er automatisk medlem efter første rejse ombord på et af deres skibe.

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.