M/S Otto Sverdrup

- Hurtigruten Explorer
Velkommen ombord på Hurtigrutens ekspeditionsskib M/S Otto Sverdrup - en nyrenoveret herlighed.

Skibet M/S Otto Sverdrup er oprindeligt bygget i 2002 på skibsværftet Kleven Verft i Norge. Skibet bar tidligere navnet M/S Finnmarken, men gennemgik i 2020 en gennemgribende indvendig renovering og bliver omdøbt til M/S Otto Sverdrup, som vil tage gæster med på opdagelse langs de storslåede norske kyster og smukke polare områder.

Skibet bliver opkaldt efter den norske polarhelt Otto Sverdrup, som bl.a. var den første person, der krydsede Grønland på ski og sidenhen en nøgleperson på adskillelige polarekspeditioner.
Skibet vil være udstyret med moderne komfort og med naturlige skandinaviske materialer som et gennemgående element i indretningen. Ombord finder man indvendige og udvendige kahytter og suiter af forskellig karakter og størrelse. Glæd dig til en stilfuld og afslappet atmosfære både i kahytterne og i fællesarealerne ombord.

Ombord kan man vælge mellem tre forskellige restauranter, med både skandinaviske og internationale menukort. Trænger du til at røre dig rummer skibet også en række fitnessfaciliteter. Herudover byder skibet også på flere barer, en butik, et nyt og lækkert videnskabscenter, samt trådløs internetadgang.

Fordelene ved en skibsrejse er mange. Du skal f.eks. kun pakke ud én gang, og så følger dit værelse med på hele ruten. Du bestemmer selv, hvilke udflugter du vil deltage i, og der er god tid til besøg i byer og bygder undervejs. Udsigten til den storslåede natur kan nydes overalt på skibet - ja sågar fra jacuzzien – det er hvad vi kalder en moderne oplevelsesrejse!

En mere bæredygtig fremtid

Som det første krydstogtsselskab i verden introducerer Hurtigruten permanent biodiesel som brændstof på en række skibe – herunder MS Otto Sverdrup.

Biodiesel reducerer (CO2)-emissioner med op til 80 % (sammenlignet med almindelig marinediesel). Hurtigrutens miljøcertificerede biodiesel produceres af affald fra industrier, som f.eks. fiskeriet og landbruget – hvilket betyder, at der ikke bruges palmeolie i biobrændstofproduktionen, og det går ikke ud over regnskovene. Hurtigruten vil bruge biodiesel i kombination med anden lavemissionsbrændstof.

Som på resten af Hurtigrutens flåde er engangsplastik forbudt på MS Otto Sverdrup. Dette skib er også udstyret til landstrøm, der fuldstændigt eliminerer emissioner, når de lægger til i havne med landstrømsanlæg. 

Skibet er i isklasse 1C og er således særlig velegnet til ekspeditionsrejser i polare områder. Desuden er skibets motorer suppleret af en batteripakke, som er med til at reducerer skibets miljøpåvirkning.


Tekniske data: Antal passagerer: 554 / Skibet er 138,5 m langt og har 8 dæk.

Skibsbilledet er venligt stillet til rådighed af Hurtigruten. Fotograf: Trym Ivar Bergsmo

Se alle krydstogter med M/S Otto Sverdrup

Læs mere

Hoteloverblik

Har du spørgsmål?

Kontakt os på

krydstogt@profilrejser.dk
/
70 200 100

Anna, Heidi, Helle, Henrik, Louise

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.