Skib Sejler Paa Flod

Croisi Europe Cruises

CroisieEuropes skønne flodkrydstogter

Rederiet CroisiEurope tæller både de større krydstogtskibe som sejler på verdenshavene, samt de mindre flodskibe, som sejler langs nogle af verdens smukkeste landskaber. Hos Profil Rejser beskæftiger vi os med CroisieEuropes skønne flodkrydstogter på Europas vandveje.

Siden 1976 har CroisiEurope med deres flåde af flodskibe tilbudt flodkrydstogter på eksempelvis Rhinen, Donau og Douro. Rederiet er familieejet, og selvom det er et af Europas største, og mest erfarne flodkrydstogt rederier, er oplevelsen stadig yderst venlig, familiær og med et personligt touch.

Sejlområde

CroisiEuropes europæiske flodskibe sejler på vandvejene i Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Belgien. Oplev bl.a. den romantiske Rhindal, Rhône og Saône, Seinen, den smukke blå Donau, Douro-dalen og flere floder, hvor du kan udforske og nyde den lokale mad, vin, historie, kunst og kultur.

Ud over flodkrydstogter i Europa tilbyder CroisiEurope sejladser under mere eksotiske himmelstrøg, såsom sejladser på Østens mægtige Mekong eller en anderledes safarioplevelse på nogle af Afrikas spændende floder.

Om skibene

Rederiets flodskibe kommer i flere størrelser og standarder, men fælles for dem alle er at, de er designet med omtanke og med smag for detaljen. Skibene kan medtage mellem 100-180 passagerer ad gangen og overholder naturligvis alle sikkerhedsstandarder.

Nogle af skibene er af lidt ældre dato, men de bliver godt velholdt og nogle har ligeledes gennemgået en omfattende renovering gennem tiden. Ombord kan man tydeligt fornemme kombinationen af international atmosfære og fransk elegance.

Check-in og udflugter

”Check-In” sker først ved ankomst til skibet. Det er muligt at tilkøbe specialarrangementer og udflugter alt efter destination og tidspunkt på året man rejser. Vil du høre mere om disse muligheder, kan du altid spørge din rejsekonsulent.

 

Kahytskategorier

Ombord på flodkrydstogtskibene vil kahytterne som oftest variere mellem udvendige kahytter med vindue og udvendige kahytter med fransk balkon. Fælles for alle kahytter er at de har eget toilet, bad og TV.

De nyere skibe vil også have forskellige suiter ombord, hvor størrelse og faciliteter er mere luksuriøse end de normale kahytter.

Læs mere om kahytten eller suitens faciliteter ved bestilling af dit krydstogt eller spørg din rejsekonsulent hvis du har nogle spørgsmål.

Restauranter ombord

CroisiEuropes flodskibe tilbyder både bar og restaurant ombord. Du nyder alle dagens måltider i restauranten, hvor du til morgenmad og frokost kan nyde en lækker buffet og til middag en 3 retters a la carte menu.

Drikkevarepakker

Rederiet tilbyder ikke særlige drikkevarepakker ombord.

Drikkepenge

Hos CroisiEurope er drikkepenge til skibets personale IKKE inkluderet i krydstogtets pris. Det er almindeligt at betale drikkepenge, for at vise at man har været tilfreds med servicen ombord. Afslutningsvis på krydstogtet vil en konvolut blive lagt i kahytten til formålet. Vi anbefaler at man betaler 5-10 euro pr. dag pr. person. Herefter afleveres konvolutten i skibets reception.

Inkluderet i prisen

Når du bestiller et flodkrydstogt med CroisiEurope er følgende altid inkluderet i prisen: ophold i valgte kahytstype, helpension ombord, kaffe, te, fri adgang til alle fællesområder, musik og underholdning ombord.

Særligt for børn og unge

Børn er velkomne ombord, men rederiet tilbyder ingen særlige børneprogrammer ombord på deres flodskibe.

Påklædning

CroisiEurope har ingen krav til påklædningen ombord på deres flodskibe. De fleste gæster klæder sig afslappet og tilpasset vind, vejr og begivenhed. Vi anbefaler derfor at man pakker sin kuffert alt efter destination, eventuelle udflugter og aktiviteter under krydstogtet samt årstid og vejrforhold.

Loyalitetsprogram

CroisiEurope tilbyder ikke noget særligt loyalitetsprogram.

Kvinde Kigger På Ipad

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.