Komfort og kvalitet er i højsædet
Celebrity Cruises, er for dig der gerne vil have moderne behagelige skibe, hvor komforten og kvalitet er i højsædet, og priserne er rimelige, og hvor alle aldre får en rejse, de sent vil glemme.
På nogle af skibene kan du sætte dig på en græsplæne, og nyde en picnic, ligge på et tæppe og spejde op i himlen, mens du nyder tonerne fra live musik, mens du på andre kan sætte dig ud på ”Det flyvende tæppe”, der er en platform på siden af skibet, der fungerer som restaurant og lounge om aftenen, cafe om dagen, og tenderstation i de havne hvor skibet ikke kan ligge til kajs.
Du kan synke ned i de dybe stole i biblioteket, mens du læser en spændende bog, eller sætte dig til rette i en bar hvor bardisken hver aften bliver til is, og nyde alverdens lækre cocktails.
Sejlområde
Celebrity Cruises sejler på 7 kontinenter, og lægger til i mere end 280 forskellige destinationer fra Alaskas små kystbyer, Sydamerikas smukke natur til Europas rige historie, Asiens mystik samt Australien og New Zealands kontrastfyldte havne, hvilket gør at du finder nogle unikke sejlruter lige meget hvilket område du gerne vil besøge.
Alle disse destinationer betyder, at Celebrity Cruises kan tilbyde noget til enhver smag.
Elegant og moderne standard
Celebrity Cruises har totalt 16 skibe i flere forskellige kategorier. Rederiet sætter en dyd i at opretholde en elegant og moderne standard ombord, og derfor er det også et rederi der løbende moderniserer ombord, så det altid passer til de skiftende trends og efterspørgsler. Her er Celebrity Cruises ikke bange for at gå forrest, hvilket kommer til udtryk ved at alle skibe i flåden, er blevet opgraderet eller ”Solsticized” som de selv kalder det, hvor de alle er blevet opgraderet på interiøret og helhedsudtrykket.
Der findes 3 forskellige skibsklasser.