Studentermedhjælper til marketing

Studentermedhjælper til marketing

Brænder du for at udvikle content til digitale medier, har du rejseblod i årene, og er du frisk på et spændende og alsidigt studiejob i ét af Danmarks største rejsebureauer for skræddersyede rejser?  

Som studentermedhjælper i marketingafdelingen bliver du en del af et passioneret hold, der tæller 10 personer, som arbejder for at markedsføre skræddersyede rejser til nogle af verdens mest spændende destinationer. Hverdagen i vores team er præget af højt tempo, en uformel omgangstone, faglig sparring og gode grin.

Jobbet og opgaverne

Du kommer til at hjælpe med at udarbejde content til sociale medier, herunder organiske opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn samt bistå med annoncering på diverse sociale medier. Ligeledes bliver din opgave at hjælpe til med afrapportering på kampagner samt at skrive fængende tekster til vores blog, printmateriale, nyhedsbreve og web samt andet forefaldende arbejde i marketingafdelingen. 


Hvem leder vi efter?

Vi er på udkig efter en selvkørende og engageret studentermedhjælper med flair for at skabe indhold til vores forskellige platforme og universer. Som person er du nysgerrig, udadvendt og serviceminded, og har mod på at gribe en masse forskellige bolde.

Dine faglige kvalifikationer

Du er højst sandsynligt i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation eller marketing og har erfaring med udarbejdelse af content til sociale medier. Du har ligeledes erfaring med oprettelse af annoncer på Facebook og har kendskab til billedbehandling i Photoshop eller lignende. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at du er flydende i dansk, og at din retskrivning er fejlfri.

Du tilbydes

Der venter et relevant og attraktivt studiejob i en af Danmarks største rejsekoncerner for skræddersyede rejser. Du kommer til at omgås dygtige kolleger i et afslappet og inspirerende miljø. Vi er meget fleksible i forhold til dine ugentlige mødetider, og vi kan aftale konkrete mødetider med dig fra uge til uge. Du kommer til at arbejde sammen med en skøn samling ildsjæle, der alle brænder for deres job.

Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret på Frederiksberg med ca. 60 kollegaer, og du kommer til at arbejde med de forskellige brands i koncernen. Det er en spændende arbejdsplads med frie rammer og rig mulighed for at dele ud af initiativ og ideer.  

Tiltrædelse

Vi leder efter en studentermedarbejder, der kan starte hurtigst muligt, og tager løbende relevante ansøgere til jobsamtale. Stillingen vil være på 15-20 timer om ugen. 
Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning og CV til Stine Påskesen hos Profil Rejser på stpa@profilrejser.dk senest den 30. april 2019.


Vi er et danskejet rejsebureau, som hvert år sender tusindvis af danskere på deres drømmerejse til Sydøstasien, Nordamerika, Afrika eller de arktiske egne, ligesom krydstogter er en vigtig ferieform for os. Du vil få ca. 70 nye kolleger i en virksomhed, som de seneste år har vi været i en god udvikling med vækst på både top og bundlinje.