LUX* Marijani
LUX* Marijani ligger direkte ved stranden med barfodsstemning, vajende palmer og en imponerende udsigt over Det Indiske Ocean. LUX* Marijani er en smagfuld blanding af arabisk og swahili arkitektur med arabiske vinduer, farvede stengulve og smukt udskårne trædetaljer.
Boutique-hotellet har 82 værelser og suiter beliggende i de fine hvidkalkede 2-etagers bygninger spredt ud i en grøn og blomsterrig have. Det er værelses-kategorier på mellem 38-85 m2 at vælge mellem, og er I flere der rejser sammen, er der rummelige familieværelser. Fortæl din rejserådgiver hvad du har af ønsker, eksempelvis et Beachfront værelse.
Hotellets hovedrestaurant, The Beach, serverer en fusion af lokale og internationale retter tilberedt med friske råvarer og eksotiske krydderier. Der er også bar og cafe med velsmagende cocktails og servering af klassikere og snacks under palmerne. Restaurant Samaa, en Levantine restaurant (et mix af det mellemøstlige og nordafrikanske køkken) er beliggende på stranden med vidunderlig udsigt. Er du vin-interesseret, så byder hotellets vinkælder på vine fra hele verden, og her kan du få en privat vinsmagning
Ønsker du mere end ren afslapning, så er der flere gratis vandsportsaktiviteter eks. snorkeludflugt, SUP og kajak. Resortet tilbyder desuden en stor swimmingpool, yoga på stranden og fitness.
Forskellige ‘pop-ups’ som eksempelvis film under åben himmel, flaskepost med præmier og solopgangs morgenmad på stranden er små overraskelser, som krydrer ferien på LUX* Marijani.
Den fantastiske ”LUX me Spa” har dygtige terapeuter, der skræddersyr behandlinger til dit behov – et ‘must’ at besøge, hvis du spørger os. Til børnene er der mange aktiviteter og børnepasning tilbydes også.
LUX* Marijana har stor fokus på bæredygtighed med initiativer indenfor genbrug, solenergi og inddragelse af lokalsamfundet.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 70 km