Den lange hvide strand med det pudderbløde sand strækker sig så langt øjet rækker. Med sin beliggenhed direkte på Bwejuu-stranden, der er kåret til en af verdens bedste af Conde Nast Traveler Magazine, giver det eksklusive Baraza Resort & Spa dig en strandferie i verdensklasse.
Det smukke boutique hotel består af kun 30 villaer, som alle har egen plunge pool på terrassen og er på hele 148-254 m2. Villaerne ligger spredt i en tropisk have, hvor hundredevis af palmetræer og farvestrålende bougainvilleaer skaber en fredfyldt stemning. De hvidkalkede bygninger er indrettet med svungne buer i klassisk swahili-stil med håndskårne ornamenter, håndlavede møbler, smukke tekstiler og karakteristiske lygter. Tag gerne børnene med, for villaerne findes med både ét og to soveværelser.
Baraza Resort & Spa er et ideelt udgangspunkt for at tage på opdagelse i den lokale swahili-kultur, som er opstået med inspiration fra det afrikanske fastland, Indien og Arabien. Dette mærkes i det lokale cuisine, og du kan lære at lave de delikate retter af resortets kok. Med sine mange krydderiplantager er Zanzibar kendt som Spice Island, og i køkkenet mærker du hvorfor. Måske du kombinerer det med en tur til den historiske hovedby Stone Town, hvor et lokalt fiske- og krydderimarked åbner sig mellem de snørklede gyder.
Når det er højvande lokker Det indiske Oceans blå bølger til en svømmetur, mens du ved lavvande kan dase i skyggen af en palme ved den indbydende pool med udsigt til den hvide strand og det blå hav. Tag en slentretur langs stranden eller lån et par revsko af hotellet og tag med en guide ud på det beskyttende rev, hvor du lærer om korallerne og livet i blandt dem.
Når sulten melder sig, byder Baraza Resort & Spa på en udsøgt gastronomisk oplevelse. Restauranten er opdelt i 4 afdelinger, så du får en ny oplevelse hver aften, og menuen består af velsmagende retter med inspiration fra Afrika, Asien, Indien og Persien kombineret med internationale klassikere.
Baraza Resort & Spa Zanzibar
Det elegante boutique hotel Baraza Resort & Spa byder på en eksklusiv strandferie med All Inclusive. Ikke kun det kulinariske er eksklusivt, men også faciliteterne med bl.a. Zanzibars eneste 5-stjernede PADI dykkercenter, som arrangerer udflugter og kurser for dykkere og snorklere til revene ud for kysten, ikke mindst den berømte Mnemba-atol. Vandsportscentret tilbyder alskens vandsportudstyr og er kendt for sine dygtige instruktører inden for kitesurfing.
Foretrækker du at udforske øen, kan du benytte en af hotellets cykler. Øv din slice på en af tennisbanerne eller hold formen ved lige i fitnessrummet eller ved en af de daglige strandaktiviteter som f.eks. volleyball. De yngste kan muntre sig i børneklubben eller børnepoolen.
Forkæl dig selv med en afslappende behandling i Frangipani Spa, hvis egen pool spiller afslappende musik under vandet.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 40 km