Uga Jungle Beach
Tæt på den lille landsby Kuchchaveli på Sri Lankas nordøstkyst finder du Uga Jungle Beach i naturskønne omgivelser. Et afsondret resort, der nærmest minder om Robinson Crusoes paradis. Hotellet forener moderne elegance med uberørt natur, og kan prale af en fire kilometer lang og næsten øde strand og 49 hyggelige trævillaer, der er spredt rundt i junglevegetationen mellem lagune og strand. Indretningen er enkel klassisk med smukke loftbjælker, mørke træmøbler, terrasse samt autentisk kunsthåndværk og sort/hvide fotografier. Ønsker du en villa med privat pool, kan dette også lade sig gøre.
Nyd tiden ved den snoede pool under trætoppene, i den lækre spa eller på stranden. Du kan også udforske lokalområdet på cykel og guidede udflugter eller tage på hval- og delfinsafari tæt på. Hotellet arrangerer også snorkelture.
Familier bydes varmt velkommen med børnevenlige aktiviteter. Det er muligt at leje cykler på hotellet.
- Direkte ved stranden