Få et tilbud

El Mesón del Marqués

Midt i Valladolids historiske centrum, tæt på den hyggelige Francisco Cantón Park og byens gode restauranter, ligger det charmerende Hotel El Mesón Del Marqués. Hotellet emmer af autentiske charme og anbefales til alle, der vil bo et sted med sjæl og personlighed.

El Mesón del Marqués

El Mesón del Marqués
Bar, Gratis Wi-Fi, Inkl. morgenmad, Pool, Restaurant

Det er svært ikke at falde for Hotel El Mesón Del Marqués, der er etableret i et hus fra 1700-tallet. Her er bevaret husets smukke søjlegange, klinkegulve, træpaneler, religiøse motiver og kunstgenstande fra kolonitiden, der er med til at skabe en helt særlig stemning. Gårdhaven med fontæne og et lille poolområde er særligt charmerende.

Hotellet består af 90 værelser fordelt i fire kategorier (Standard, Superior, Junior Suite og Master Suite). Alle værelsestyper har god plads til hele familien, masser af atmosfære samt både Wi-Fi, aircondition etc. Suiterne er indrettet med et mere moderne udtryk og har også balkon.

Hotel El Mesón Del Marqués huser også en af Valladolids mest berømte og klassiske restauranter, Hosteria del Marques. Her serveres skøn, hjertelig mad under åben himmel og træernes blade i gårdhaven ved fontænen og indenfor under de smukke hvælvninger. På deres tagterrasse kan du nyde forfriskende drinks og lækre måltider med udsigt til kirkespir og trækronerne.

Lad dagene gå med udflugter til arkæoloiske steder som Chitchen Itza og Ek-Balam, svømmeture i Yucatáns cenotes eller nyd Valladolids livlige stemning rundt om i de historiske gader.

  • Centrum: 0 km
Læs mere her Læs mindre