Det charmerende Koh Yao Yai Village er et fredfyldt ’hideaway’ beliggende afsondret ved en 400 meter lang strand. Her kan du nyde lange dovne feriedage med en betagende udsigt over Phang Nga-bugten og Phi Phi-øerne. Du kan slentre hen ad stranden eller slænge dig i en liggestol ved en af de to infinity pools.
Ønsker du at være mere aktiv, kan du tage på opdagelse i øens autentiske landsbyer og frodige regnskov, eller måske du udforsker den artsrige natur i mangroveskoven fra en kano.
På hotellet kan du holde den fysiske form ved lige i fitnessrummet eller styrke din velvære med en behandling i Kao Spa.
Smagsløgene bliver forkælet i Khayee Restaurant, hvor der bydes på thai retter suppleret med klassikere fra den vestlige verden. Restauranten ligger helt ned til stranden, og her finder du også Krachang Bar & Grill, hvor du kan nyde dit måltid under den åbne himmel til lyden af bølgernes vuggen.
Hotellet huser to barer, hvoraf den ene ligger i forlængelse af den ene pool, så du kan svømme til baren og nyde din drink i vandet.
Koh Yao Yai Village, Koh Yao Yai
På Koh Yao Yai Village kan du nyde stilhed og idyl i harmoni med naturen. De 34 bungalower er rustikt og hyggeligt indrettet med brug af lokalt kunsthåndværk. Alle bungalowerne byder på en stor terrasse, så du kan nyde de naturskønne omgivelser fra din egen bungalow. Du kan vælge en bungalow med udsigt til haven eller havet.
- Direkte ved stranden