Få et tilbud
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Udsigt Ovenfra

Treehouse Villas, Koh Yao Noi

I en lille beskyttet bugt, omgivet af tropisk natur og med betagende udsigt til de maleriske kalkstensklipper i Phang Nga-bugten ligger TreeHouse Villas Koh Yao Noi. Hotellet er bygget, så det falder naturligt ind i de smukke omgivelser, og overalt fornemmer du kærligheden til naturens skønhed. 

Derfor er hensynet til miljøet også i top, og hotellet har et program for genanvendelse, ingen engangsplastik og meget mere. Samtidigt støtter hotellet lokalsamfundet med flere projekter, og langt hovedparten af hotellets ansatte er lokale fra øen.

Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Villas Udefra
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Treehouse indefra
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Treehouse Aften
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Strand Solnedgang
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Udsigt Ovenfra
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Treehouse indefra
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Drinks Pool
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Spa Massage
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Pool Område
Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Udsigt Ovenfra

Treehouse Villas, Koh Yao Noi

Treehouse Villas, Koh Yao Noi
2 restauranter, Alle villaer har egen pool, Cykler, Helt særlig afslappende stemning og høj service, Infinity-pool, Kun for voksne, Udflugter

TreeHouse Villas Koh Yao Noi emmer af fred og idyl, og for at intet skal forstyrre roen og naturoplevelsen, er her kun adgang for voksne. Den afslappede luksus ses i de stråtækte villaer, som er indrettet med lyst, ubehandlet træ og lyse tekstiler.

En TreeHouse Villa er i 2 etager og nås via en hængende gangbro af træ. Stueetagen er kun overdækket, og her ligger villaens plunge pool omgivet af junglen, mens første etage har en balkon over trækronerne med udsigt over havet.

En Beachfront Pool Villa har sig egen 7 meter lange pool med udsigt til Krabis kyst. Begge villatyper har direkte adgang til den lysende strand og det skinnende blå hav. Rejser du med gode venner, kan du reservere den 390 m2 store Hilltop Pool Villa, hvor her er 2 sove- og badeværelser samt en stor terrasse med en 12 meter lang infinity pool samt separat plunge pool. Udsigten over bugten fås ikke bedre end herfra.

Hotellets hjerte er Roots, som både er bar og restaurant og det naturlige sted at mødes. Restauranten Al Fresco ligger på stranden, og du kan her nyde det bedste af middelhavskøkkenet under en palme med fødderne i sandet. Sundowners byder på farvestrålende drinks, og som noget helt særligt kan du nyde en middag på stranden i skæret fra stearinlysene med egen tjener.

TreeHouse Villas Koh Yao Noi, kun for voksne, indbyder til afslapning og velvære i pagt med naturen. Lad krop og sjæl forkæle i spaet eller ved yoga, og ønsker du at være mere aktiv, kan du udforske havet i en havkajak, eller på en fisketur med lokale fiskere. Tag på opdagelse i den omkransende jungle til fods eller udforsk øen på mountainbike. Til at komplementere afslapningen tilbyder hotellet undervisning i at lave traditionelle thairetter og batikmaling, og derudover er et spil badminton, volleyball eller bordtennis altid en mulighed.

  • Direkte ved stranden
  • Transport med båd til resortet
Læs mere her Læs mindre