Putahracsa Hua Hin
Putahracsa er en sofistikeret modernistisk strandperle, som ligger midt i det charmerende Hua Hin. I de minimalistiske og lyse værelser er du omgivet af både pool, de svalende palmers skygge og den tropiske have. Putahracsa tilbyder afslappende yoga-timer, thai-madlavningskurser samt massage- og spa-oplevelser med uddannede terapeuter, som inspireret af traditionelle metoder og moderne videnskab, afstresser både krop og sjæl.
Putahracsa har 52 værelser på 44 m2, der ligger i 2-etagers stilrene bygninger. Værelserne har nem adgang til pool og udsigt til de grønne omgivelser. De er enkelt og smagfuldt indrettet i lyse toner og naturlige materialer. På værelserne finder du alle de faciliteter, du har brug for som minibar, espressomaskine, LCD-tv, hårtørrer, værdiboks samt gratis Wi-Fi og frugt.
Putahracsa tilbyder også 15 private og diskrete villaer tæt på stranden på mellem 40 og 140 m2. Her har du ekstra god plads, åbne terrasser med solstole samt privat pool, jacuzzi eller udendørs badekar. Til villaerne er der tilknyttet en butler.
På Putahracsa finder du restauranten Oceanside Beach Club & Restaurant, der serverer lækre skaldyr samt europæisk og thai-inspirerede retter med udsigt til havet. Her har du også mulighed for at booke en romantisk middag for to midt på stranden, mens jeres private kok tilbereder måltidet. Hos Ob-Oon Deli & Boulangerie-Pâtisserie, kan du finde morgenmad og frokost samt friskbagt brød, kager, kaffe, pizza og sandwich.
- Centrum: 1 km
- Strand: 50 meter