Guesthouse Gjáargardur er et charmerende og øko-venligt hotel med græs på taget i traditionel færøsk stil.
På Guesthouse Gjáargardur bor du midt i den smukke, færøske natur nær ved bygden Gjógv på Færøernes næststørste ø, Eysturoy. Her bor du i fredelige omgivelser, og området er ideelt til vandreture. Tórshavn by og Vágar Lufthavn ligger en god times kørsel herfra.
Nyd duften af hjemmebag når du kommer ind af døren, det er næsten som at træde ind i et færøsk hjem.
Gjaargardur Guesthouse
Det kan godt være vi kun giver det 2 stjerner, men beliggenheden er 5 stjerner. De 2 stjerner gives udelukkende pga. manglende faciliteter. Værelserne får 3* – og servicen 4 stjerner.
De 23 værelserne er hyggelige og enkelt indrettet med TV og eget bad med bruser. Der er gratis Wi-Fi. Nogle ligger i hovedbygningen og andre i et annex lige ved siden af hotellet. Derudover har de fire familieværelser, som ligger ca. 150 meter fra hovedbygningen.
Det lille hotel har egen restaurant, som har åbent mellem april og oktober, hvor der laves mad tilberedt af lokale råvarer, og en lille souvenirbutik.
- Lufthavn: 75 km