I Nordthailands frodige bjerglandskaber, cirka en times kørsel nord for Chiang Mai, ligger Hmong Hilltribe Lodge. Her, i godt 800 meters højde, bor du tæt ved Hmong-folket og med rig adgang til store naturoplevelser. Vi anbefaler f.eks. at tage på guidede vandreture i de smukke bjerge med frodig jungle, rismarker, vandfald og små landsbyer. Nyd de kølige morgener når disen brændes bort af solens livgivende stråler og åbenbarer det frodige landskab.
En væsentlig del af oplevelsen her er også et besøg til det farverige Hmong-folk, som giver et indblik i deres rige historie, kultur og kunsthåndværk.
Hmong Hilltribe Lodge
Højt oppe i de tempererede nordthailandske bjerge finder du en helt særlig ro og rustik charme på Hmong Hilltribe Lodge. De rustikke, stråtækte hytter og swimmingpoolen omgives af rismarker og grønklædte bjerge så langt øjet rækker.
Helt særligt for netop Hmong Hilltribe Lodge er deres nære forbindelse til lokalområdets Hmong-samfund. Her får du et levende indblik i deres tusindårige historie og kultur og ser dem fremstille traditionelt kunsthåndværk i form af f.eks. vævning, batik og broderi. På lodgen får du hver aften mulighed for at opleve Hmong-folket opføre deres traditionsrige sange og danse.
Alle værelser på Hmong Hilltribe Lodge er rustikt indrettet med smukke Hmong-broderier, flettede vægge og møbler i træ. Værelserne har alle en lille terrasse med udsigt til bjergene.
Om aftenen tændes lanterner langs stierne og skaber en hyggelig stemning, mens du nyder traditionel thailandsk mad i restauranten og BBQ fra bål.
- Ca. 1 times kørsel fra Chiang Mai
- Lufthavn: 30 km