JC Kevin Sathorn Bangkok Hotel ligger midt i det travle Sathorn-område, og BRT-busser stopper foran hotellet, så du kan nemt komme rundt i byen uden at sidde fast i den hektiske Bangkok-trafik.
De 310 værelser og suiter er alle moderne indrettet og på minimum 39 m2. Her er lyst og indbydende med gulv-til-loft vinduer og endda egen lille balkon. Her kan du slappe af efter en aktiv dag og nyde udsigten over storbyen. Til de lidt mere pladskrævende børnefamilier tilbydes suiter med 2 soveværelser.
Hotellet tilbyder flere restauranter. Zoom Sky Bar & Restaurant er en klassisk ’rooftop’ restaurant, hvor du under åben himmel kan nyde solnedgangen over byen med en drink i hånden efterfulgt af en gourmet middag inspireret af det franske køkken.
Zin Bar ligger i lobbyen og byder på eftermiddagste samt thai tapas om aftenen.
Restauranten 100 East har en levende atmosfære med ’live cooking stations’, hvor kokkene tilbereder asiatiske og internationale retter foran dig.
Jc Kevin Sathorn Bangkok Hotel
JC Kevin Sathorn Bangkok Hotel er ikke blot et strålende udgangspunkt for at tage på opdagelse i Bangkok, men tilbyder også fine muligheder for at slappe af. Den 32 meter lange saltvands infinitypool indbyder til en svalende dukkert efterfulgt af afslapning på soldækket. Vil du være mere aktiv, kan du tage et spil tennis med udsigt til storbyen eller benytte det veludstyrede fitnessrum.
- Lufthavn: 30 km