Få et tilbud

Menjangan Dynasty Resort

Menjangan Dynasty Resort er en fredfyldt og uspoleret oase hvor du kan bo i luksustelte et stenkast fra Menjangan Islands farverige fisk og koraller.  

På de i alt 16 hektar jord ligger det luksuriøse Menjangan Dynasty Resort. Omgivet af det blå vand i Banyuwedang Bay befinder resortet sig i Balis mest storslåede og uberørte natur i The West Bali National Park. Mens stemningen er idyllisk, er udsigten storslået, og resortet er helt igennem luksuriøst.

Menjangan Dynasty Resort er skabt med øje for miljøet og harmoni med omgivelserne, hvilket giver dig mulighed for virkelig at opleve naturen. Og en dag om ugen har du mulighed for at hjælpe med at gøre strandene rene på den nærliggende Menjangan Island. Det er gratis at deltage, men der er begrænset deltagerantal, så registrering skal foretages senest dagen før.  

Menjangan Dynasty Resort

Menjangan Dynasty Resort
Aircondition, Fitness, Gratis Wi-Fi, Inkl. morgenmad, Møbleret terrasse, Pool, Restaurant, Spa

Bo i luksustelte i en fredfyldt og uspoleret oase.

Brug dagen på en liggestol langs resortets Beach Plunge-pool eller ved infinity-poolen, der også gemmer på et prøvedyk-område til dem, der skulle have interesse for at tage på dykning i det åbne hav. Derudover har resortet blandt andet træningsfaciliteter, spa, bibliotek, kiosk samt mulighed for tøjvask. Når sulten melder sig, er der dagen lang mulighed for få den stillet i Pasir Putih Beach Club & Bar, der byder på delikate retter.

Er du til vandaktiviteter, tilbyder Menjangan Dynasty Resort både dykning og snorkling foruden muligheden for leje af kajakker, kanoer og paddle boards. På resortet er der en lille sandstrand, og i nærområdet kan du tage på vandring, cykelture, fuglesafari og ridning. Besøg også vandfald, varme kilder eller tag på udflugt til Menjangan Island.

Værelserne er skabt i stil med et afrikansk safaritelt og et twist af luksus. Med en eksklusiv indretning tilbyder værelserne toilet/bad, fladskærms-tv med dvd-afspillere, Wi-Fi, minibar/køleskab, te- og kaffefaciliteter, værdiboks og aircondition.

  • Lufthavn: 160 km
  • Centrum: 3 km
  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre