
Masseria Torre Coccaro
Masseria Torre Coccaro i Apulien på Italiens hæl er et historisk landsted fyldt med luksus og sjæl. Her nydes det gode liv med gastronomi, spa, pools og afslapning omgivet af gamle olivenlunde og med udsigt til hav og bjerge.
Masseria Torre Coccaro har fire restauranter. To af dem ligger i hotellets eksklusive beach clubs kun 4 km væk. De ligger ud til nogle af Apuliens bedste strande og byder på loungestemning, spa og sport. Der er gratis shuttle dertil. Til de mindste er der Mini Club og legeplads, for børn er velkomne.
Spaen er et kapitel for sig indrettet med blandt andet tyrkisk bad i en stor kalkstensgrotte, og der er et utal af aktiviteter at kaste sig ud i fra yoga over tennis og golf til kokkeskole, vinsmagning og guidede cykelture. Du kan låne en cykel, hvis du vil ud på egen hånd.
De 36 værelser og suiter er indrettet smukt og rustikt med respekt for historien. Ægte hygge på italiensk. Vi anbefaler især Deluxe værelser på 40 m2 med privat terrasse og et lille siddeområde. Sig til, hvis du ønsker endnu mere plads – måske en suite med egen pool? Alle værelser har wi-fi, tv, dvd-afspiller og radio. Rejser du med børn, er der plads til 2 opredninger i Deluxe værelser og suiter.
- Lufthavn: 70 km

Oplev Masseria Torre Coccaro
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på Masseria Torre Coccaro, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
Her er en unik autentisk stemning, hvor du mærker historien og stedets rustikke luksus i alt. Læg hertil fortrinlig mad, eksklusive beach clubs, spa og et hav af aktiviteter. Så har du et lille indtryk af, hvad du kan glæde dig til.

Drømmer du om Italien?
Tag en snak med Elsebeth eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Italien.