Konference på bountyø

Konference? Hvad med Martinique eller Mauritius?

Kridhvide sandstrande med turkisblåt vand. Kølige møderum og middage med kreolsk musik i baggrunden. Lad palmeøerne Martinique eller Mauritius danne den eksotiske ramme om jeres næste møde eller konference. I skal blot vælge mellem Caribien og Det Indiske Ocean.

"En morgendukkert inden dagens program i konferencelokalet skærper fokus. På de to destinationer kan I kombinere et fagligt indhold med drømmen om at komme til en tropeø for jeres kunder eller medarbejdere".

Begge øers resorter har moderne konferencefaciliteter med AV-midler, WiFi, fitnesscenter, forretningscenter, udendørs pool og en skøn beliggenhed ud til vandet naturligvis. Efter dagens faglige program kan I komme på eksotiske udflugter og få helt ekstraordinære oplevelser.

På den lille ø Martinique i Caribien finder I regnskove, rygende vulkaner, romplantager og sukkerhvide sandstrande. Kombineret med den caribiske temperatur, er Martinique det perfekte ø-paradis.

På Mauritius kan I nyde kulinariske oplevelser til lyden af bølgernes skvulpen. Mauritius' strande er i verdensklasse. Det meste af øen er omgivet af et stort rev med et fantastisk dyreliv, så husk snorklen!

"En konference kombineret med aktiviteter i øernes storslåede natur er opfriskende anderledes".

Både Martinique og Mauritius er oplagte destinationer til at mikse faglighed og aktiviteter og den perfekte ramme for et møde, virksomhedsarrangement, en konference eller en produkt præsentation. De to destinationer har hver deres unikke seværdigheder, og mødefaciliteter og service på hotellerne er enestående.

Send en rejseforespørgsel