Dubai er en forunderlig blanding af det gamle "Persien" med moskeer og bazarer og en moderne storby med ekstravagante bygninger, heriblandt det verdensberømte hotel, Burj Al Arab, og fantastiske anlæg, som de kunstige øer i The Palm og The World.
Midt i denne ørkenstat ligger også nogle grønne oaser i form af en håndfuld af verdens bedste golfbaner som Emirates Golf Club og The Montgomerie Dubai. De bliver holdt grønne af flere millioner liter kunstigt fremstillet ferskvand dagligt. Klubhusene ved flere af disse baner er arkitektoniske mesterværker og i sig selv et besøg værd.
Dubai Creek Golf
Blandt banerne finder du også Dubai Creek Golf, der er redesignet af vores egen Thomas Bjørn, og som i november 2005 blev kåret af det engelske magasin Golf World, som en af verdens 100 "must play" golfbaner.
Udflugter fra Dubai
På din rejse til Dubai bør du dog opleve mere end fantastiske golfbaner, og vi hjælper gerne med at arrangere spændende udflugter som katamarancruise i Den Persiske Bugt med middag og mulighed for at bade og se Dubais skyline eller en vild safari i 4- hjulstrækkere hen over ørkenens bølgende sandbanker med afsluttende middag i en beduinlejr.
Din rejse - vores ansvar