Luksus ferie. Luksus hotel. Luksus golf.
Casa de Campo Resort & Villas tilbyder et eksklusivt ophold med unikke faciliteter oplagt til par, der sætter pris på luksus og holder af at spille golf under varme himmelstrøg.
Resortet har alt fra stilfulde hotelværelser til private villaer. Værelserne er indrettet med privat balkon eller terrasse og eget badeværelse. Alle har wi-fi, aircondition, minibar, kaffefaciliteter, tv, walk-in closet, morgenkåber og slippers. De samme faciliteter finder du i villaerne foruden blandt andet en privat pool.
Få en kulinarisk oplevelse på en af resortets syv restauranter - spis med udsigt over golfbanen, poolen eller Det Caribiske Hav og smag på friskfanget fisk og skaldyr suppleret med caribiske cocktails og desserter. Besøg også det italienske køkken eller nyd japansk-inspireret sushi. Nogle af restauranterne har om aftenen underholdning i form af blandt andet levende musik, der kan nydes med en kold drink fra baren.
Foruden golf tilbydes et hav af muligheder, der kan nås ved hjælp af en golfbil, som resortet stiller til rådighed. Besøg den attraktive marina, hop i poolen, spil tennis eller afprøv polo-faciliteterne. Tag også i fitnesscenter eller forkæl dig selv i spa. Derudover har resortet egen sandstrand, hvor du kan slappe af og dyrke forskellige former for vandaktiviteter såsom snorkling.
Udover ovennævnte er det også muligt at tage på udflugt til den historiske by Altos de Chavón, der blandt andet har et amfiteater, eller besøg øerne Catalina og Saona, der gemmer på små, hvide sandstrande og frodige omgivelser, som du kan gå på opdagelse i.
3 spektakulære golfbaner
Casa de Campo tilbyder intet mindre end tre forskellige golfoplevelser i nærheden af resortet. De tre golfbaner Teeth of the Dog, Dye Fore og The Links er alle designet af selveste den legendariske og World Golf Hall of Fame-medlem, Pete Dye.
Banerne er omhyggeligt skabt blandt koralstrande, kæmpe bjerge og bølgende bakker og vil uden tvivl udfordre dine golffærdigheder. Mens Teeth of the Dog er en smuk 18-hullers bane langs kysten, har den 27-hullers Dye Fore en spektakulær udsigt til bjergene, Chavón-floden og byen Altos de Chavón. Sidst tilbyder The Links 18 huller placeret centralt ved Casa de Campo. Både banerne og resortet har modtaget op til flere priser - blandt andet er Teeth of the Dog i 2018 kåret som den tredje bedste golfbane i Caribien, mens Casa de Campo Resort & Villas har vundet prisen som bedste golfresort i verden.
Officiel hotelkategori: TBA
Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.