Norge Lovatnet Flod

Rejser til Norge

Mød det mægtige Norge

I Norge venter dig møder med naturens storslåede skønhed, midnatssolens milde lys og polarnætternes magiske nordlys. Vores rejser fokuserer særligt på ”Verdens smukkeste kystrute” mellem Bergen og Kirkenes samt Norges nordlige egne omkring Tromsø, Lofoten og Vesterålen, hvor de overvældende landskaber udfolder sig fra fjeldenes højder til de barske kyster og fjordenes dybder. Her venter et væld af minderige oplevelser året rundt, hvor du mærker, føler og smager dig gennem essensen af Norges natur.

Rejser til Norge

Forår- og sommereventyr under midnatssolen

Under den blå himmel, mens farverne står helt klart og solen glimter i havet, inviterer Nordnorge til et væld af aktiviteter og udflugter, der tager dig helt tæt på naturen. Spot hvaler ved Andenes på Vesterålen, fisk efter kongekrabber ved Kirkenes, sejl i kajak i de smukke fjorde og langs kysterne eller bliv på land og tag med på vandreture i fjeldene og langs brusende elve, mens du holder udkig efter ørne på Lofoten. Er du til vandreture i fjeldene, så er det næsten et must at gå den ca. to timer lange tur til toppen af Reinebringen. Du belønnes med en fænomenal 180 graders udsigt over Lofoten og Reinefjorden! Uanset hvilke oplevelser dagene er fyldt med, er der noget helt specielt i at lægge sig til ro, mens midnatssolen stråler blidt over landskaberne.

Efterår- og vintereventyr under nordlyset

Fjeldene iklædes deres hvide vinterdragt, havet bruser kraftigere og kulden indsniger sig. Men at vinteren er kommet, begrænser ikke naturoplevelserne i Norge. Tværtimod. Her oplyses mørket af stjernernes blinken og nordlysets magiske grønne neonfarver. Samtidig gør den dalende sne det muligt at vandre med snesko eller køre på snescooter og hundeslæde. Om vinteren kan du ligesom om sommeren fiske efter kongekrabber ved Kirkenes og tage på hvalsafari ved Andenes eller ved Tromsø (nov-feb).

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.