Norge

  • Rejsetid

    1-2 timer

  • Bedste årstid

    april - oktober

  • Tidsforskel

    0

Med Hurtigruten langs Norges kyst

Tag med Hurtigruten op langs Norges kyst og oplev de smukkeste fjorde, charmerende havne og udflugter under midnatssolen eller i det magiske nordlys. 

Opdag steder, hvor ingen andre skibe sejler. Uanset årstiden får du et spændende eventyr spækket med fantastisk natur og aktiviteter undervejs. En sørejse langs den norske kyst vil vække alle dine sanser.

Det hele startede i 1893

Siden 1893 har Hurtigrutens skibe været med til at bevare kystkulturen i Norges små byer langs den mere end 3000 km lange kyst. Den dag i dag anløber skibene 34 havne hver dag året rundt mellem Bergen i syd og Kirkenes i nord. Det hele startede med kaptajn Richard Withs damper D/S Vesteraalen, da den begyndte at sejle i rutefart langs Norges kyst i 1893. Sådan blev Hurtigruten født. I 2018 har selskabet 125 års jubilæum, som fejres med ’Hurtigruten 125-certifikat’ til alle rejsende.

Norge - fjorde og bjerge, midnatssol og nordlys

Sørejsen langs Norges kyst kaldes verdens smukkeste – først og fremmest af nordmændene selv men også af alle, der tager på denne eventyrlige sejlads. Stig ombord på et af Hurtigrutens skibe - du vælger selv afrejsehavn, og hvor langt du vil rejse - og mød små afsidesliggende bygder og dybe fjorde med bratte fjelde. Undervejs får du sikkert et kig til både grindehvaler og havørne. Kystlinjen, mellem Bergen og Kirkenes ved den russiske grænse, er over 2400 km, og strækningens naturlige skønhed er svær at overgå. Norges natur er dramatisk, forskelligartet med både skovklædte bakker i sydøst, spektakulære fjorde og gletsjere i vest og arktisk vildmark i nord. Om sommeren oplever du midnatssolen og om vinteren nordlyset. Norges klima varierer meget fra nord til syd og sæson til sæson, men klimaet er stort set mildt, da hele kysten opvarmes af Golfstrømmen.

Ekspeditionssejlads med Hurtigruten

På en rejse med Hurtigrutens ekspeditionshold langs Norges kyst får du del i et skræddersyet program med foredrag, præsentationer og særlige aktiviteter ombord samt udflugter og vandreture i land. Programmet, der er skabt for, at du kan få den mest spændende rejse, er tilgængeligt på syv af Hurtigrutens skibe. Skibe med ekspeditionshold: MS Nordkapp, MS Nordlys, MS Nordnorge, MS Richard With, MS Kong Harald, MS Polarlys og MS Spitsbergen.

Vandreture og norsk ”friluftsliv”

Nordmændene er kendt for deres store trang til at være udendørs. Hurtigruten tilbyder en vandreturspakke, hvor fokus ikke er på læring om lokal historie og andre fakta. Fokus lægges derimod på selve vandreturen - stilheden og stemningen – bare at være i nuet. Nogle af disse vandreture er dog fysisk udfordrende, så der kræves en generel god fysisk form.

Sproget på kystsejladsen

Alle aktiviteter og foredrag tilbydes først og fremmest på engelsk. Et skriftligt resumé norsk, tysk eller fransk udleveres før foredragene.

De smukke billeder på disse sider er venligt stillet til rådighed af Hurtigruten. Alle fotos tilhører Hurtigruten og fotograferne er: Rune Kongsro, Andreas Kalvig Anderson, Tor Farstad, Agurtxane Concellon, Stefan Dall, Orjan Bertelsen, Eivind Lande, Arnau Ferrer, Anne Marte Johnsen, Aslak Tronrud, Alfred Schmutterer, T. I. Bergsmo og Pål S. Vindfallet.

Læs mere

Top oplevelser

Norge

  1. 1

    Nordkap

    Oplev Europas nordligste punkt.

  2. 2

    Grænsen til Rusland

    Oplev Kirkenes og den norsk-russiske grænse på en 2-timers bustur.

  3. 3

    Lofotens seværdigheder

    Oplev Lofotens små fiskerbyer, den smukke natur og Kaare Espolin Johnsons store kunstsamling på Galleri Espolin.

  4. 4

    Den arktiske hovedstad, Tromsø

    Tag med på en spændende udflugt i Tromsø, også kaldet Nordens Paris. Byen er den arktiske hovedstad og verdens nordligste by.
  5. 5

    Trondheim med Nidarosdomen

    Denne udflugt går gennem Norges første hovedstad, Trondheim, der blev grundlagt i 997 af vikingekongen Olav Tryggvason, der både gav Norge kristendom samt byen dens oprindelige navn, Nidaros.

;

Anbefalet til dig

Vil du til Norge?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.