Udflugter

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

  • Tidsforskel

Udflugter på Zanzibar

Vi tilbyder mange udflugter på Zanzibar - kontakt os for mere information og priser.

Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Stone Town - mærk historien i væggene | Zanzibar

Udforsk Stone Town der med sin rige kulturarv er på UNESCO's Verdensarvsliste. Undervejs får du et interessant indblik i Zanzibars historie og øens mange herskere.

Denne halvdagsudflugt tager dig med på en guidet rundtur i historiske og farverige Stone Town. Stone Town er den gamle bydel i øens hovedby, Zanzibar City. Guiden fortæller historien om hvordan byen engang var et af de vigtigste centre i Det Indiske Ocean for handel med f.eks. krydderier og slaver samt viser de bedste udsigtspunkter over byen.

Mange af byens bygninger gemmer på fortællinger om det gamle Zanzibar, hvor sultaner, arabere, europæere og indfødte sammen skabte historien om Zanzibar. Du besøger katedralen, slavemarkedet, Sultan paladset, Tippu Tip’s House, det gamle arabiske fort, Forodhani Park og sidst men ikke mindst ser de gedigne og smukke håndskårne trædøre i de smalle gader. Derudover kan du opleve henna-kunst og gå på opdagelse på lokale markeder fyldt med eksotiske frugt og grønt.

Da Stone Town er muslimsk bør kvinder have tildækkede skuldre og knæ. 

BEMÆRK: Udflugten inkluderer privat transport fra og til dit hotel, entré og lokal engelsktalende guide.

 

Varighed: 3-4 timer
Afgang:

Voksen fra kr. 799
Barn fra kr. 569

Tumbatu - Zanzibars bedst bevarede hemmelighed | Zanzibar

En heldagsudflugt til en af Zanzibars bedst bevarede hemmeligheder, øen Tumbatu. Få helt unikke oplevelser på øen, der er som en tidslomme.

Tumbatu er øen, hvortil kun få gæster har adgang, da besøg her kræver en særlig tilladelse fra øens ældste beboere. På denne udflugt får du således den sjældne mulighed for at sætte dine fødder på øenTumbatu – en tidslomme uden biler og knallerter og kun én enkelt grusvej. Det var ligeledes her på øen, at Zanzibars første stenbygning blev opført i det 11. århundrede.

Indbyggerne på Tumbatu lever et selvvalgt, isoleret liv, men har dog tilladt et meget begrænset antal besøgende pr. uge, og kun på den ene halvdel af øen - den anden halvdel forbliver helt privat for de lokale.

Øens beboere, også kaldet Watumbatu-folket, er glimrende søfarere og kendt for deres teknikker inden for fiskeri. Du besøger fiskerbyen Maale, og ser hvordan de lokale, med den ældste i spidsen, drager ud mod sandbankerne.

Herefter går turen mod landsbyen Jongowe, hvor du ser hvordan de lokale binder fiskenet og fremstiller/reparerer de traditionelle både. Du får også mulighed for at udforske byens gamle og nyere dele, se den lokale skole og høre om de gamle Baobab træers betydning. Sidst men ikke mindst bliver du inviteret indenfor hos en lokal familie, der fortæller om myter og traditioner. Islam er religionen her, men heksekunst trives også på Tumbatu.

Denne udflugt er ganske unik, og besøgende bedes respekterer de lokales religion og traditioner. Kvinder bør derfor tildække hår, skuldre og knæ og gæster bør ikke tage billeder uden OK fra guiden.

BEMÆRK: Udflugten inkluderer privat transport fra og til dit hotel, en let frokost, vand samt kanga og tørklæde (til kvinder).

Varighed: 7-8 timer
Afgang:

Voksen fra kr. 1.268
Barn fra kr. 904

Det farverige liv under havoverfladen | Zanzibar

Denne heldagsudflugt tager dig på snorkeltur til øen Mnemba. Dyk ned i det lune, klare vand til Zanzibars undervandsverden med farverige fisk og koraller.

Afgang med båd fra Kendwa mod øen Mnemba med mulighed for at spotte delfiner undervejs. Første stop på sejlturen er Mnemba Kitchwani Reef, der udgør rammerne for dagens første snorkletur (varighed cirka 45-60 minutter). Revets stejle sider giver nogle fantastiske undersøiske topografier og fine muligheder for at se smukke koraller og fisk i alverdens former og farver. Snorkelturen ledes af en guide, der udpeger alt interessant, så du er sikker på at få det hele med.

Efter yderligere en 20 minutters sejltur ankommes til Mnemba Coral Garden med både bløde og hårde koraller og mange forskellige fisk - her er der ligeledes afsat 45-60 minutter til snorkling.

Den efterfølgende frokost med grillet fisk og skaldyr spises på Muyuni stranden. Efter frokosten er der tid til at slappe af og nyde den smukke,  strand, inden der sejles retur til Kendwa.

BEMÆRK: Udflugten inkluderer privat transport, entré, snorkeludstyr, drikkevarer, snacks, frokost og lokal engelsktalende guide.

 

 

 

Varighed: 7-8 timer
Afgang:

Voksen fra kr. 1.057
Barn fra kr. 887

Flora, fauna og farverige krydderier | Zanzibar

Oplev tropisk skønhed på Zanzibars sommerfuglecenter, øens unikke abearter og de karakteristiske dufte fra de lokale krydderier på denne heldagsudflugt.

Dagen starter med et besøg på Zanzibars sommerfuglecenter med mulighed for at komme helt tæt på alle øens sommerfuglearter i deres naturlige omgivelser.

Derefter fortsættes til Jozani Chwaka Bay National Park, hvor en guidet tur gennem skoven venter. Her lærer du om forskellige abearter, heriblandt de der mangler tommelfingeren, og har mulighed for at udforske Zanzibars magiske verden af mangrove.

Efter frokost på The Swahili House i Stone Town går turen til en Spice Farm. Her får du både viden om hvordan øens mange krydderier benyttes i madlavning, men også historien bag de enkelte krydderier. Vidste du for eksempel, at kaneltræet har hele tre forskellige dufte? Inden turen er slut er, der mulighed for at opleve traditionel vævning og købe krydderier samt håndlavede sæber og cremer.

BEMÆRK: Udflugten inkluderer transport fra og til dit hotel, entre- og parkgebyrer, lokal engelsktalende guide samt frokost.

 

Varighed: 7-8 timer
Afgang:

Voksen fra kr. 1.171
Barn fra kr. 865

Jozanis rytmer | Zanzibar

Få Zanzibar helt under huden med en lærerig landsbyvandring i Pete, et kig ind i Zanzibars verden af sommerfugle og lyden af Jozanis junglerytmer.

Denne heldagsudflugt starter med en guidet rundtur i landsbyen Pete i det sydlige Zanzibar. Her oplever du det daglige liv i landsbyen og får et glimt af kulturen, traditionerne og det lokale køkken. Du hører også om, hvordan byen fik sit navn Pete, der betyder ”ring” på swahili, besøger landsbyens healer og høre historien om "Well of Jealousy".

Nyd en traditionel swahilisk buffet, inden turen fortsætter til det spændende sommerfuglecenter, hvor du får muligheden for at opleve alle landets sommerfuglearter i tropiske omgivelser.

Sidste stop på dagens tur er Jozani Chwaka Bay National Park.På en guidet tur gennem skoven møder du aber uden tommelfingre og hilser på krabberne, der gemmer sig under skovens forundelige mangrover.

BEMÆRK: Udflugten inkluderer transport fra og til dit hotel, entre- og parkgebyrer, lokal engelsktalende guide samt frokost.

 

Varighed: 7-8 timer
Afgang:

Voksen fra kr. 1.163
Barn fra kr. 858