Zanzibar, swahili-kultur og eventyrlige strande

Zanzibar - Zanzibar

  • Den gamle bydel, Stone Town, rig på historie og små, snoede gader
  • Markedspladser og boder med de velsmagende swahili-kager
  • Kridhvide sandstrande på Zanzibars østkyst
  • Snorkling og dykning ved koralrev i Det Indiske Ocean

Oplev ægte swahili-kultur og Zanzibars rige historie i Stone Town og tag så på badeferie ved øens smukke østkyst. Her kan du slappe af på en kridhvid strand og nyde det lune, turkisblå hav ud mod Det Indiske Ocean.

Begynd rejsen med to dage i spændende Stone Town – Zanzibar Towns gamle bydel. 

Stone Town - det historiske kvarter

For de fleste gæster er Zanzibar Town ensbetydende med Stone Town, det historiske kvarter, hvor du kan vandre i timevis gennem en sand labyrint af smalle gader. Her fortaber du dig nemt i århundreders historie. Hvert eneste sving på gaden bringer noget nyt – et gammelt palads, et persisk badehus, en ruin, et koralstenspalæ med udskårne døre og gitterværksbalkoner eller en skole fuld af børn, der remser vers fra Koranen.

I Stone Town bor du på det stilfulde og klassiske hotel, Tembo House, der ligger ved stranden i byens centrum. Om aftenen kan du nyde en drink i baren, mens du betragter den smukke solnedgang. Tembo House er et dejligt hotel, der oser af atmosfære og historisk stemning, og beliggenheden ved stranden i Stone Town er perfekt.

Efter dit ophold i Stone Town er det tid til 5 dages afslappende badeferie på en af Zanzibars bedste strande på øens nordøstkyst. Her skal du bo på det charmerende Matemwe Beach Village, som er et hyggeligt lille hotel med en dejlig personlig atmosfære og skøn mad.


Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP

Zanzibar

Zanzibar

7 nætter / 8 dage

fra kr. 11.890

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Zanzibar - 2 nætter

Tembo House Hotel
Se kort

Tembo House Hotel

Beliggenhed: Tanzania, Zanzibar

Tembo House ligger meget centralt i øens hovedby kendt som Stone Town. Samtidigt ligger det helt ned til stranden, og man kan derfor nyde morgenmaden, mens man ser på livet på stranden, hvor nogle både ligger for anker. Hotellet huser også en af byens bedste restauranter, og den ligger naturligvis også ned til stranden.

Midt i hotellet ligger den udendørs swimmingpool, som er dejligt forfriskende på en varm dag. Bygningen, som i dag huser hotellet, er en ældre historisk bygning, som blandt andet har fungeret som amerikansk konsulat. Et ’Prime’ dobbeltværelse har en privat balkon ud til poolen og herfra kan man også skimte havet. Værelserne er indrettet med mange ældre møbler i mørkt træ og store senge i swahili stil.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her

Zanzibar - 5 nætter

Breezes Beach Club & Spa Zanzibar Matemwe Beach Village
Billigste hotelmulighed
Se kort

Breezes Beach Club & Spa Zanzibar

Beliggenhed: Tanzania, Zanzibar

Dette pragtfulde og meget populære hotel har en uovertruffen beliggenhed i en stor tropisk have ved den skønne strand Bwejuu. Rejsemagasinet Conde Nast har kåret Bwejuu stranden på øens østkyst som værende blandt verdens 30 bedste strande. Hotellet er familieejet og –drevet, og gæster oplever her en eksotisk og personlig atmosfære og service. Møbler og kunsthåndværk er fremstillet specielt til hotellet af lokale håndværkere og i blandt er der antikviteter fra øen.

De 70 værelser er holdt i lyse toner med skønne silkestoffer og mørke træsorter. Alle har aircondition, loftsvifte, køleskab, værdiboks, hårtørrer og stor terrasse til den dejlige have eller med udsigt til stranden og havet. Hotellet tilbyder mange faciliteter og aktiviteter, bl.a. fire restauranter, tre barer, swimmingpool, spa, yoga og meditation, tennisbane, fitness center, vandsportscenter, dykkercenter og cykler.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Breezes Beach Club & Spa Zanzibar Matemwe Beach Village Dream of Zanzibar Resort & Spa
Se kort

Matemwe Beach Village

Beliggenhed: Tanzania, Zanzibar

Det første syn, der møder én, når man ankommer til Matemwe Beach er den lange, hvide sandstrand med de mange, slanke kokospamler og Det indiske Oceans azurblå bølger. Det lille strandhotel, Matemwe Beach Village, har blot 17 værelser, alle på én gang minimalistisk og individuelt indrettede med en afslappet og ’laid back’ atmosfære. Værelserne har eget bad og er placeret i palmetækte hytter beliggende blandt slanke palmer og smukke ironwood-træer kun få meter fra stranden.

Hotellet er af god standard med personlig betjening og en hyggelig atmosfære. Er man til verdenen under havet, er Matemwe Beach Village næsten et ’must’ – lige ud for stranden ligger den verdensberømte Mnemba Atol med sine fantastiske koraller, og hotellet har en femstjernet IDC PADI dykkerskole. Ønsker man at opleve, hvorfor Zanzibar er kendt som ’Spice Island’, kan man komme på en udflugt til en af øens krydderiplantager.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Matemwe Beach Village Dream of Zanzibar Resort & Spa Diamonds Mapenzi Beach
Se kort

Dream of Zanzibar Resort & Spa

Beliggenhed: Tanzania, Zanzibar

Dream of Zanzibar er et stemningsfuldt resort omgivet af slanke, vajende palmer, beliggende direkte ved den smukke strand Kiwengwa på Zanzibars nordøstlige kyst. Resortet ligger i en stor, frodig have med palmer og farverige blomster. Foran indbyder den hvide strand til lange gåture og det turkisblå Indiske Ocean til en kølende dukkert. Atmosfæren her oser af gæstfrihed og arabisk stemning, og både par og familier føler sig velkomne her.

Øens arabiske historie og afrikanske befolkning præger arkitekturen med lyskalkede bygninger i arabisk/afrikansk stil med mauriske buer og stråtækte tage. Værelserne og villaerne har lyse, kølende stengulve, mørke træmøbler, himmelsenge, farverige tekstiler og afrikansk kunst. Af faciliteter tilbydes aircondition, loftvifte, TV, wi-fi, telefon, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter og møbleret terrasse eller balkon med udsigt til den tropiske have eller havet. 

Til frokost og middag kan du vælge mellem velsmagende retter i hele 9 forskellige restauranter og barer - lige fra sushi, burgere, klassiske italienske retter, 'alt godt fra havet' til asiatiske retter og afrikansk inspireret køkken - så her er noget for enhver smag. I strandbaren kan du nyde eksotiske drinks og Le Souk Bar byder på på ægte arabisk stemning med vandpibe, mynte-te og søde sager. 

Tilbring de afslappende feriedage ved poolen eller den lange hvide strand. Lad dig forkæle med massage i den indbydende spa, spil tennis eller benyt dig af nogle af resortets mange vandsportsaktiviteter. Når mørket falder på, er der et par gange om ugen underholdning med eksempelvis arabisk eller afrikansk temaaften. Resortets personale er desuden altid behjælpelig med at bestille f.eks. udflugter og snorkelture.  

Der er cirka 45 km til både hovedbyen Stonetown og lufthavnen.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Dream of Zanzibar Resort & Spa Diamonds Mapenzi Beach
Se kort

Diamonds Mapenzi Beach

Beliggenhed: Tanzania, Zanzibar

Diamonds Mapenzi Beach er et stemningsfuldt hotel med sjæl og charme. Hotellet ligger helt ned til den endeløse og kridhvide Kiwengwa strand på øens østkyst, omkranset af en stor, frodig have med masser af slanke palmer og farverige bougainvilleaer. En ferie på Diamonds Mapenzi Beach Club anbefales til både par og familier, og der er naturligvis All Inclusive under hele opholdet.

Hotellet tilbyder i alt 87 stråtækte, hvidkalkede bungalower med forskellige beliggenhed i haven og ved stranden. Alle bungalower har en dejlig, møbleret veranda og de er hyggeligt indrettet i lokal stil og udstyret med aircondition, loftsvifte, værdiboks, telefon, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter og minibar. Bemærk at der ikke er TV på værelset, men hotellet tilbyder fælles TV-stue. 

Vælg mellem tre forskellige restauranter og 2 barer, og så er der naturligvis dejlig swimmingpool. Under opholdet kan du benytte hotellets forskellige faciliteter, f.eks. tennisbaner, massagecenter og vandsportsaktiviteter og ydermere arrangeres hotellets aktivitets-team forskellige aktiviteter som bueskydning, strandvolley og -fodbold, bordtennis, dart mv. ligesom der er aftenunderholdning et par gange om ugen. Desuden kan der på hotellet bestilles udflugter til lands og til vands. 

Der er cirka 45 km til både hovedbyen Stonetown og lufthavnen.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kristina, Natascha

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.