Zanzibar

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

    juni - januar

  • Tidsforskel

    1 - 2

Rejser til Zanzibar

Knap 50 kilometer fra Tanzanias fastland ligger Zanzibar, en koralø i Det Indiske Ocean med de mest vidunderlige strande. 

Foredragsaften om øerne i Det Indiske Ocean

Kom og hør om forskellene mellem øerne i Det Indiske Ocean den 2. november kl. 18.

Læs mere og tilmeld dig

De dejlige strande er Zanzibars største attraktion og gør øen perfekt til afslapning. Hele året rundt, undtagen de regnfulde måneder april og maj, lokker de med behagelige temperaturer og fine koralrev til snorkling og dykning.

Zanzibar – sublim badeferie

Kilometer efter kilometer strækker de kridhvide sandstrande sig langs Det Indiske Ocean med svajende kokospalmer og pragtfuldt azurblåt vand. Tidevandseffekten er stor, så vandlinjen kan rykke flere hundrede meter ind og ud fra kysten. De bedste strande finder man på østkysten, navnlig i den nordlige ende. Hotellerne spænder lige fra små, enkle strandhytter til raffinerede badehoteller, så om du er på familieferie med børn eller på romantisk rejse med din bedre halvdel kan du finde lige den type overnatning, der passer dig. 

The spice Island

Zanzibar går også under navnet ”The Spice Island” og fra de store plantager spreder monsunvindene duftene fra de mange krydderier ud over øen. I markedspladsernes boder finder du de velsmagende swahili-kager med den særlige krydderiblanding af kanel, kardemomme, muskat, vanilje, appelsin og navnlig kryddernellike, som i allerhøjeste grad har været med til at sætte øen på verdenskortet. 

Zanzibar er ikke kun navnet på øen, men også på øens hovedstad. Den er en spændende blanding af gammelt og nyt i henseende til arkitektur såvel som levevis. Byens helt specielle atmosfære skyldes de mange forskellige folkeslag og kulturer, der gennem tiderne har sat deres større eller mindre aftryk på øen. Indere, persere, afrikanere, portugisere, englændere og ikke mindst arabere fra golfstaten Oman, der i 1800-tallet fik gennet portugiserne væk fra øen, og indvarslede en ny periode med rigdom og blomstrende handel. Efterspørgslen på slaver, guld og elfenben var stor, og pirater, handelsmænd og søfarere tjente alle en skilling, mens deres magt og vælde voksede. Den magtfulde sultan byggede flotte paladser og moskeer, som kan ses den dag i dag, og den muslimske swahilikultur blomstrede og udviklede sig i udkanten af den arabiske magtelite. 

Stone Town er Zanzibars gamle bydel. Her kan man slentre gennem de smalle gader og betragte de hvidkalkede huse og flot udskårne trædøre med deres tunge messingornamentik. Er man ude efter et godt køb eller bare nysgerrig efter at opleve en eksotisk afrikansk basar, kan man få sine ønsker opfyldt her. I farverig uorden sælges spændende krydderier, frugter og grøntsager, orientalsk inspirerede sølvsmykker og kunsthåndværk. 
Der er direkte flyforbindelse fra Arusha og Dar es Salaam samt Kenyas hovedstad Nairobi. Således går det fint at kombinere en safari i enten Tanzania eller Kenya med en afslappende og spændende badeferie på Zanzibar.

Læs mere
;

Anbefalet til dig

Vil du til Zanzibar?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Inger, Kristina, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.