Sri Lanka rundrejse og Maldiverne badeferie

Sri Lanka - Negombo, Kandy, Nuwara Eliya
  • Vilde elefanter, safari og folklore
  • Velduftende teplantager i Nuwara Eliya-bjergene
  • Show med musik, prægtige dragter og maskedans
  • Sol og kridhvidt sand i barfodsparadiset Maldiverne

Kom helt tæt på Sri Lankas farverige kultur og spændende befolkning på denne rundrejse på Det Indiske Oceans dråbeformede, store ø. 

Vilde elefanter, safari, folklore og bjerge, hvor velduftende teplantager pirrer næseborene, er blot nogle af højdepunkter på denne rundrejse med lokal engelsktalende rejseleder. Bagefter venter en uges skøn badeferie på Maldiverne.

Opdag Sri Lankas smukke landskaber og rige dyreliv

Denne fantastiske rundrejse åbenbarer Sri Lankas smukke og mangeartede landskaber og rige dyreliv. Oplev farverig folklore i byen Kandy i højlandet, besøg bjergene omkring Nuwara Eliya, hvor velduftende teplantager pirrer næseborene og kør på safari i Udawalawe National Park med vilde elefanter. Tag også på safari i Yala National Park, hvor landskab og dyreliv minder lidt om den afrikanske savanne, hvor du med lidt held måske spotter en leopard. Sidste stop på turen er den historiske kystby, Galle, som er på UNESCOs verdensarvliste. 
Denne rundrejser bringer dig tæt på Sri Lankas farverige og imødekommende befolkning samt kultur, og måske bliver netop det dit bedste ferieminde.

Maldiverne - den ultimative badeferie

Efter en begivenhedsrig rundrejse på Sri Lanka flyver du til ø-staten Maldiverne for den ultimative badeferie - en flyvetur på blot en time. Næste kapitel af ferieeventyret begynder allerede, når du nærmer dig Maldiverne og har udsyn til små, kridhvide øer, der som perler lyser i lagunernes krystalklare vand. Slap af på kridhvide strande og udforsk det farverige og forunderlige liv under havets overflade. Længere væk fra hverdage og nærmere paradis er det vanskeligt at komme.

Vi tilbyder et bredt udvalg af hoteller på Maldiverne med enten morgenmad, halvpension, helpension eller All Inclusive med i prisen, så spørg endelig!

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT

Sri Lanka

Negombo, Kandy, Nuwara Eliya

11 nætter / 12 dage

fra kr. 21.780

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Negombo

Rejser til Negombo

Negombo er en større by i Sri Lanka, beliggende på vestkysten af øen ved mundingen af Negombo Lagoon i Western Province.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

- 6 nætter

Overnatning på hoteller

Overnatning på hoteller

Beliggenhed: ,

En uges oplevelsesrig rundrejse, der åbenbarer Sri Lankas smukke, mangeartede landskaber og rige dyreliv, blandt andet elefanter og aber. Du kommer også tæt på den farverige befolkning og landets spændende kultur. Lokal engelsktalende rejseleder.
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 2
Negombo
Dag 3
Kandy
Dag 4
Nuwara Eliya
Dag 5
Udawalawe
Dag 6
Yala
Dag 7
Colombo
Dag 8 - 14
Maldiverne

Dag 2

Negombo

Dag 1: København - Colombo

Afrejse København med kurs mod Srí Lanka.

Dag 2: Colombo lufthavn - Negombo

Efter ankomst og indkvartering på hotellet skal du ud og udforske den maleriske fiskerby, Negombo. Gå en tur ved kanalerne som løber gennem byen, oplev de små karakteristiske og farverige fiskerbåde og se fiskerfamiliernes små og enkle hjem.Tag evt. en sejltur på kanalerne eller besøg ruinerne ved Dutch Fort. Gå en tur langs stranden og nyd en kold drink mens solen går ned. Overnatning: Hotel Paradise Beach eller lign.
.

Læs mere

Dag 3

Kandy

Dag 3: Negombo – Kandy (Morgenmad)

Efter en dejlig morgenmad forlades hotellet køreturen mod Kandy starter. Dagens først stop er ved Udawattakele Sancturay - et naturligt og næsten jungleagtigt skovområde med hundredår gamle knudrede træer lidt udenfor Kandy. En gåtur her er en spændende og smuk oplevelse, når solens stråler finder vej ned gennem trætoppene og danner smukke mønstre. Hvis I kunne tænke jer at udforske området på cykel, så kan det naturligvis også lade sig gøre.

Næste stop er Kandy, hovedstaden i bjerglandet, Sinhala kongernes højborg og på UNESCOs verdensarvsliste. Kandy var den sidste af hovedstæderne i det singalesiske kongedømme, og et væsentligt kulturelt centrum. Byen ligger 500 m.o.h. med bjergene og Maheveli-floden som smukkeste rammer. Her besøger du Temple of the Sacred Tooth Relic, "Tandens Tempel", hder efter sigende huser en af buddhismens vigtigste relikvier, nemlig en af Buddhas kindtænder. Buddhister på Sri Lanka skal besøge dette tempel mindst én gang i deres liv. Gå også en tur rundt om søen og indsnus byens charme og atmosfære i de smalle gader. Om aftenen bydes på et farvestrålende, kulturelt danse show med eksotisk musik, prægtige dragter og maskedans. Overnatning: Suisse Hotel eller lign., Kandy.

.

Læs mere

Dag 4

Nuwara Eliya

Dag 4: Kandy – Nuwara Eliya (Morgenmad)

I dag går turen til Nuwara Eliya, også kaldet "Little England", for byen bærer tydeligt præg af tidligere at have været "tilflugtssted" for englænderne, når det blev for varmt på resten af øen. Nuwara Eliya ligger pittoresk i 1890 meters højde omgivet af irgrønne te-plantager, smukke bjerge og brusende vandfald. I dette bjergområde oplever du et behageligt klima med klar, frisk bjergluft. Siden 1867, hvor den første tebusk blev plantet af en skotte, har Sri Lanka været verdenskendt for sin "Ceylon-te", og øen er i dag den fjerdestørste teproducent i verden. På Sri Lanka fremstilles op mod 3000 te-varianter, og du bør absolut benytte lejligheden til at købe noget af den herlige te med hjem.

Efter ankomst til Nuwara Eliya er resten af dagen til egen disposition, så du kan planlægge aktiviteter efter egne interesser i det naturskønne område. Overnatning: The Hill Club, Nuwara Eliya.

 
Læs mere

Dag 5

Udawalawe

Dag 5: Nuwara Eliya - Udawalawe National Park (Morgenmad)

Efter morgenmaden går dagens køretur mod Udawalawe nationalparken. Turen byder på mange smukke naturscenerier og undervejs gøres bl.a. stop ved det imponerende vandfald, Rawana Falls, hvorfra der er en betagende udsigt over øens sydligste del. Ad snoede bjergveje fortsættes over højlandsplateauet sydpå til den store Udawalawe National Park, kendt for sine omkring 500 vilde elefanter. 

Der er også tid til et besøg ved det nærliggende "Udawalawe Elephant Transit Home", der arbejder på at rehabilitere elefanter der har levet i fangenskab samt forældreløse elefantunger, så de efterfølgende kan leve et frit liv i nationalparken. Det sker i tæt samarbejde sponsoren, Land Rover samt organisationen "Born Free", som siden 2002 har støttet arbejdet med medicin, bygninger og udstyr. Således findes her f.eks. en elefant-ambulance og et dyrehospital. Overnatning: Grand Udawalawe Safari Resort, Udawalawe.

Læs mere

Dag 6

Yala

Dag 6: Udawalawe National Park - Yala National Park (Morgenmad)

Efter en tidlig, dejlig morgenmad går dagens etape mod Sri Lankas sydøstlige spids, hvor du over middag ankommer til Yala National Park. Nationalparken er Sri Lankas næststørste og nok mest kendte. Med de tidligere dages farverige og frodige tropescenerier på nethinden, ligger indtrykket af Yala faktisk slet ikke så fjernt fra den afrikanske savanne. Parken byder på et fantastisk fugleliv samt mulighed for at se elefanter, krokodiller, hjorte, vildsvin, vandbøfler, aber, bjørne og hvis du er heldig, leoparder. Yala National Park har verdens højeste koncentration af leoparder pr. kvadratkilometer i verden, men kattedyrene kan være meget svære at spotte. Eftermiddagens safaritur foregår i åben jeep ledsaget af en professionel og erfaren guide. Overnatning: Kithala Resort i Tissamaharama.

.

Læs mere

Dag 7

Colombo

Dag 7 - Yala – Galle - Colombo (Morgenmad)

Dagen starter tidligt med endnu en safari i Yala National Park. Derefter går turen langs sydkysten forbi smukke, øde strande, gennem små fiskerlandsbyer og med udsigt til uberørt natur. Hvis tiden tillader der, så gøres stop i Dondra Head, Sri Lankas sydligste punkt, hvor du kan se øens ældste bygning eller i Weligama, hvor fiskere ernærer sig ved en helt usædvanlig form for fiskeri, som kun opleves på Sri Lanka. Styltefiskeri, også kaldet pælefiskeri, er en gammel tradition, der praktiseres af omkring 500 fiskerfamilier. Normalt fiskes ved solopgang eller solnedgang, og styltefiskerne balancerer på hver deres pæl 2 meter over havet og fisker. Sidste stop er den interessante by, Galle. Old Galle er et unikt eksempel på et velbevaret fort fra det 17. århundrede. Byens smalle gader oser af atmosfære, og her ses hollandske og britiske kolonibygninger som stadig er i brug.

Så er det ved at være slut på en begivenhedsrig rundrejse, og du køres til Colombo for en sidste overnatning på Mount Lavinia hotel, Mt. Lavinia.

Læs mere

Dag 8 - 14

Maldiverne

Dag 8: Colombo - Maldiverne (Morgenmad)

Efter morgenmad på hotellet køres du til lufthavnen, hvorfra du flyver videre til Maldiverne. Ved ankomst til Maldiverne mødes du af en repræsentant fra vores samarbejdspartner. Derefter ledsages du til speedbåden, som sejler dig til det valgte resort.

Dag 9-12: Maldiverne

Dagene er til fri disposition til afslapning, badning og snorkling. Overnatning: Valgte resort på Maldiverne..

Dag 13: Maldiverne - København

Transport med speedbåd fra hotellet til Male lufthavn hvorfra du skal med fly tilbage til København. 

Dag 14: København

Ankomst København.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kristina, Inger, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.