Seychellerne

  • Rejsetid

    13-14 timer

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    +2/+3 timer

Rejser til Seychellerne

Lad din rejse gå til Seychellerne og oplev et eksklusivt, eksotisk, unikt og på alle måder perfekt sted til en afslappende badeferie kombineret med store naturoplevelser. Rejser til Seychellerne byder på nogle af verdens bedste strande, enestående dyreliv og uspolerede koralrev, som giver fantastiske snorkling- og dykkeroplevelser.

Modtag et tilbud til Seychellerne Se alle rejser til Seychellerne

Foredragsaften om Seychellerne

Kom og hør om forskellene mellem øerne i Det Indiske Ocean den 2. november kl. 18.

Læs mere og tilmeld dig

Vi har kufferten fuld af inspiration og erfaring med rejser til Seychellerne, og vi hjælper hellere end gerne med at planlægge den perfekte ferie til Seychellerne lige efter dine ønsker og drømme. Vi tilbyder en lang række pakkerejser til Seychellerne, så du kan få lige den ferie du har haft i tankerne.

Fredfyldte atoller til snorkling og dykning

Midt i Det Indiske Ocean, finder du det unikke naturparadis bestående af 115 koral- og granitøer, som tilsammen udgør Seychellerne. Øriget Seychellerne ligger 1800 km ud for Afrikas kyst. De største af øerne Mahé, Praslin og La Digue er granitøer med frodige grønklædte bjerge omkranset af et tyndt bælte af hvide strande. Disse øer appellerer til cykling, vandring og udflugter, hvis du ønsker aktiviteter på din rejse til Seychellerne. De mindre øer er fredfyldte atoller omgivet af koralrev, så strøm og bølger langs kysten er yderst begrænset og forholdene for badning, snorkling og dykning i top. Seychellerne er altså perfekt for dig, der vil på en aktiv dykkerferie.

Strandene og livet under vandet

Rejsemagasinet Condé Nast Travellers har kåret seks af Seychellernes smukke strande som værende blandt verdens ti bedste. Her finder du strande med pulverblødt, hvidt sand der smyger sig mellem tæerne. Blot få meter fra strandkanten findes en helt ubeskrivelig maritim verden i det fristende turkise hav. Mere end 900 fiskearter og skaldyr lever ved koralrevene i denne spændende undervandsverden og opleves bedst med dykkermaske eller snorkel. Det er ikke ualmindeligt at møde havskildpadder, delfiner og rokker i farvandene omkring øerne, og for sportsfiskere er den typiske fangst barracuda, haj, marlin og tun. Du kan altså opleve en helt fantastisk verden af natur og dyr, når du rejser til Seychellerne.

Naturen og dyrelivet på Seychellerne

Udover de fantastiske strande er de største attraktioner den uspolerede natur og det unikke dyreliv. Grundet øernes isolerede beliggenhed er der mange planter, dyr, fugle, fisk og koraller her, som ikke findes andre steder i verden. Seychellerne er et af de få tilbageværende fristeder for kæmpe landskildpadder og fuglelivet er intet mindre end enestående, men der er ingen slanger i paradiset. 
Nationalparken Vallée de Mai på Praslin er på UNESCOs liste over Verdensarv, og her vokser den unikke "coco de mer" palme med den dobbelte kokosnød - kaldet verdens mest erotiske frugt. 

Kreolsk kultur og køkken

Den lokale befolkning, "seychellois", er sammensat af flere folkeslag, bl.a. kinesiske og indiske handelsfolk, tidligere polynesiske søfarere, franske plantageejere, afrikanske slaver samt engelske kolonister. Denne multietniske befolkning på kun ca. 81.000 indbyggere har skabt en charmerende kultur, der kaldes "creole". Samme navn har det kulinariske køkken, hvor især fisk, skaldyr og krydderier er væsentlige ingredienser - en gastronomi, der har sammenbragt det bedste fra Frankrig og Østen.

Læs mere

Top oplevelser

Seychellerne

  1. 1

    Heldagstur til Praslin & La Digue

    Tag med på en dejlig heldagstur til 2 af Seychellernes smukkeste øer; Praslin og La Digue og oplev deres enestående og betagende skønhed.
  2. 2

    Mahé rundt

    Oplev den mangfoldige og naturskønne Mahe, Seychellernes største ø. Turen starter i hovedstaden Victoria med besøg i det gamle charmerende klokketårn og på det farverige marked.
  3. 3

    Halvdagsudflugt til nationalparken Vallée de Mai

    Du bliver hentet på dit hotel, og efter en kort køretur venter dagens første oplevelse i form af en guidet vandretur i nationalparken Vallée de Mai.
  4. 4

    La Digue heldagstur

    En charmerende skonnert bringer dig til enestående ro og idyl på den billedskønne ø La Digue – Seychellernes fjerde største ø.
  5. 5

    Ø-rundtur: Cousin, Curieuse & St. Pierre Islands

    Tilbring en dejlig dag på havet, hvor du introduceres til det vidunderlige fugle- og undervandsliv på disse 3 spektakulære øer. Dagen begynder i den lille charmerende havn Baie St. Anne.
;

Anbefalet til dig

Vil du til Seychellerne?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kristina, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.