Udflugter

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

  • Tidsforskel

Udflugter på Réunion

Nedenfor kan du se vores foretrukne udflugter på Réunion.

Kontakt os for yderligere information om udflugterne og lad os hjælpe dig med at skræddersy din drømmerejse til Réunion.

Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Trekkingtur med guide |

På en guidet trekkingtur kan du oplev Réunions smukke og varierede natur på helt tæt hold. Vælg område, varighed og den sværhedsgrad, der passer netop dig.

Med et netværk af afmærkede vandrestier på mere end 900 km er Réunion et sandt paradis for vandrere. Der er et væld af ruter af varierende længde og sværhedsgrad, så uanset om du rejser med en børnefamilie eller er en erfaren trekker, så findes der ruter, der passer til dig.
De fleste trekkingture foregår i kraterdalene Cilaos og Mafate og ved øens stadig aktive vulkan, Piton de la Fournaise - alle områderne er på UNESCO's verdensarvliste. Undervejs øser den erfarne, engelsktalende guide af sin viden og erfaring.
På dagsturene trekkes cirka 10-12 km i løbet af 5-6 timer, og du kan vælge mellem forskellige 'sværhedsgrader'. Du kan også komme på længere trekkingture med overnatning. Gruppestørrelse er 2-12 deltagere plus guide. 

Herunder ser du prisen på en heldags trekkingtur i enten Cirque de Cilaos, Cirque de Mafate eller ved Piton de La Fournaise.


Varighed: 6-7 timer
Afgang: Daglig

Voksen fra kr. 566
Barn fra kr. 566

Udforsk unikke lavatunneller med guide |

Udforsk de berømte lavatunneller, der er opstået efter vulkanen Piton de la Fornaise's mange udbrud. Undervejs er du ledsaget af en erfaren guide og vulkanolog, der øser af sin viden og erfaring.

Tæt ved byen Templet i øens sydøstlige hjørne ligger indgangen til de berømte lavatunneller, som er opstået efter vulkanen Piton de la Fournaise' mange udbrud gennem årene. Disse unikke tunneller har deres indgang fra kysten, og mens nogle er tilgængelige og kan besøges af turister, er andre væsentligt mere ufremkommelige eller endnu for varme til at blive udforsket.
En erfaren engelsktalende guide og vulkanolog tager dig med på en spændende og lærerig tur gennem tunnelerne. Undervejs fortælles om vulkanens historie, de mange udbrud og de smukke stalaktitter, der naturligt er dannet gennem årene.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle steder man kan gå oprejst, og derfor udleveres knæbeskyttere, handsker og hjelm med pandelygte.
Husk at medbringe lange bukser, gode sports- eller vandresko, regnjakke og drikkelse.


Beundre stalaktitterne eller forglassede vægge dannet naturligt gennem årene.

Varighed: 2-3 timer
Afgang: Daglig afgang, kl. 09.00

Voksen fra kr. 453
Barn fra kr. 453

Safari-cruise |

Tag med på en 2-timers sejltur på udkig efter delfiner, havskildpadder, flyvefisk, havfugle og, fra juni til oktober, også pukkelhvaler.

Tag på en 2-timers sejltur på havet i søgen efter delfiner, havskildpadder, flyvefisk og havfugle. Der er afgang hver morgen og eftermiddag fra byen Saint-Gilles-les-Bains på Réunions vestkyst. Chancerne for at opleve dyreliv er gode, for i 2007 oprettedes et 3500 hektar stort maritimt reservat ud for øens vestkyst. I sæsonen fra juni til oktober kan du også være heldig af se pukkelhvaler i kåd leg og ofte i flok, for disse imponerende pattedyr har gennem en årrække vist sig i havet ud for Réunion vestkyst.

Drikkevarer og snacks er inkluderet i prisen. 

 

Varighed: 2 timer
Afgang: Daglig

Voksen fra kr. 283
Barn fra kr. 169

Helikoptertur over Réunion |

Oplev Réunions vilde, magiske landskaber og hyggelige bjerglandsbyer i fugleperspektiv. Vælg mellem ture af 15 - 55 minutters varighed.

Tag en helikoptertur over Réunions unikke og meget forskelligartede landskaber, hvoraf mange er på UNECSO's verdensarvsliste. Flyv over sylespidse bjergtoppe, åbne frodige sletter, golde områder ved vulkanen Piton de la Fournaise og utallige større og mindre vandfald, der vælder ud fra de grønne, lodrette bjergsider.
Dyk ned i kraterdalene Salazie, Cilaos og Mafate og kom tæt på de smukke bjergsider og små landsbyer med farverige kreolske huse. Se den smukke kystlinje, hvor Det Indiske Ocean brydes mod koralrevene og danne hvide bølgetoppe.
Vælg mellem 14 forskellige ture af 15-55 minutters varighed.
Transport fra hotel til heliport t/r er inkluderet i prisen. 

 

Varighed: 15 minutter
Afgang: Mange gange dagligt

Voksen fra kr. 859
Barn fra kr. 859

Lej en el-cykel eller mountainbike |

Lej en el-cykel eller mountainbike og sæt dit eget tempo gennem Réunions smukke landskaber sammen med din udkårne, familie eller venner.

Med en el-cykle kræver det ikke megen energi at komme rundt i Réunions kuperede terræn og få store naturoplevelser. Du kan også leje en mountainbike og bevæge dig udenfor de asfalterede veje gennem mere uberørte landskaber. Cyklerne kan lejes for en halv dag eller så mange dage, du ønsker.

Det er muligt at leje barnesæde, cykeltrailer, GPS, ekstra batteri og Go Pro. Bemærk, at der skal stilles depositum på EUR 1000 for el-cykel og EUR 1500 for mountainbike.

 

Varighed: Heldagsleje: kl. 08.30 - 17.00
Afgang:

Voksen fra kr. 273
Barn fra kr. 273

Mountainbike - heldagstur med guide |

Oplev Réunions vilde og magiske landskaber fra sadlen af en mountainbike. Denne 5-timers tur med engelsktalende guide er for både erfarne og mindre erfarne ryttere. Du kan også vælge en langt mere udfordrende rute, kun for meget erfarne ryttere.

Fra Saint-Gilles-les-Bains er der transport op til Cirque de Mafate, hvor turen starter i 2200 meters højde. Undervejs er der naturligvis tid til stoppe og nyde de fantastiske omgivelser og tage billeder, for øen er særdeles fotogen. 
Udforsk den smukke, grønne kraterdal, som kun kan nås med mountainbike og til fods, og fortsæt gennem tætte, frodige skove, der byder på enkelte tekniske udfordringer. Ude på den anden side af skovene åbner der sig en fantastisk udsigt ned mod kysten, Det Indiske Ocean og turens slutmål, kystbyen Saint-Gilles-les-Bains i det fjerne. Kør nedad over store åbne sletter og gennem sukkerørsmarker, og snart er du tilbage ved kysten, hvor dagens udflugt startede. En uforglemmelig dag gennem Réunions ubeskriveligt smukke og varierede landskaber er slut.

Minimumalder er 12 år, og unge mellem 12 og 18 år kun sammen med en voksen. Medbring vindtæt tøj, sportssko, solbriller, solcreme, lille rygsæk, vand, snacks og eventuelt badetøj. Mountainbike, sikkerhedsudstyr samt sikkerhedsbriefing er inkluderet.

Varighed: 5 timer
Afgang: Daglig afgang kl. 07.30 fra Saint-Gilles-les-Bains

Voksen fra kr. 613
Barn fra kr. 613

Réunions mange spændende aktiviteter |

Ridning, canyoning, rafting, aquahiking, heli-hiking, para-diving, paragliding, ultralight flight, trekking, mountain biking, klatring, dykning, dybhavsfiskeri, stand-up-paddle, kajaksejlads på floder og hav, golf og meget mere - Réunion tilbyder det hele.

Reunion tilbyder en meget bred vifte af aktiviteter i naturen for alle aldersgrupper. Nogle aktiviteter er mere specialiserede og udfordrende end andre og kræver erfaring, mens andre kan dyrkes og nydes af alle. 

Uanset hvad du vælger, så venter Réunions varierede landskaber med vandfald, søer, floder, kløfter, stejle bjerge, vulkaner, udstrakte sletter og laguner bare på at blive udforsket. Med over 200 forskellige mikroklimaer ændrer naturen og udsigten sig hele tiden. Du har mulighed for at komme helt tæt på, for rundt om hvert hjørne venter nye oplevelser på dig, uden at du behøver planlægge dem.

Kontakt os gerne for mere information om de forskellige aktiviteter samt priser. 

Varighed:
Afgang:

Heldagsudflugt med bil og guide til rådighed |

Med bil og chauffør/guide til rådighed bestemmer du helt selv hvilke områder og seværdigheder du vil besøge på Réunion.

Med en bil og chauffør/guide til rådighed besøges nogle af Réunions smukke steder, og der er to valgmuligheder. Enten kan du helt selv bestemme hvad du gerne vil se og opleve, samtidig med at du drager fordel af chauffør/guidens store viden og erfaring undervejs. Eller du kan vælge mellem fem forskellige udflugter med fokus på smukke naturoplevelser i forskellige hjørner af øen. Hovedtemaerne for de fem udflugter er følgende:

  • Vulkanen Piton de La Fournaise
  • Bjerglandsbyen Cilaos
  • Maido med udsigt over Mafate-dalen samt markedet i Saint-Paul
  • Det vilde syd og Réunions 'Garden Route'
  • Cirque de Salazie - det grønne paradis

Uanset hvad du vælger, så er bil og engelsktalende chauffør/guide til rådighed i 7 timer, ligesom frokost med drikkevarer er inkluderet.

Varighed: 7 timer
Afgang: Daglig

Voksen fra kr. 1.888
Barn fra kr. 471