Udflugter på Rodrigues

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

  • Tidsforskel

Udflugter på Rodrigues

Her er et udvalg af de udflugter vi tilbyder på Rodrigues. Kontakt os for yderligere information om priser og lad os skræddersy et rejseforslag til dig!
Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Det fortryllende Øst | Rodriques

Denne tur fører dig til Rodrigues' længste strand Saint Francois. Herefter fortsættes til en af øens andre strande, den fortryllende Trou D’Argent, som ligger klemt mellem to bugter.
Ifølge legenden gemmer området her på skjulte skatte. På en kort gåtur langs stranden krydses flere små vandløb, og der bliver tid til lidt solbadning på den gyldne sandstrand og en afkølende svømmetur, hvis du føler for det. Turen byder på alt i alt cirka 1½ times vandring.

Bemærk: Frokost er ikke inkluderet.

Varighed: En halv dag
Afgang: Mandage og fredage

Det uimodståelige nord | Rodriques

Turens første stop er ved det historiske Port Mathurin View Point, hvorfra der er en flot udsigt over havet.
For år tilbage stod kanonerne strategisk placeret her for at beskytte havnen mod udefra kommende fjender. Næste stop er markedet i Port Mathurin, et shoppingparadis med lokalt kunsthåndværk og specialiteter. Dernæst fortsættes til den livlige fiskerlandsby Baie aux Huîtres, hvor øens smukkeste piger eftersigende bor. Sidste stop på turen er Anse aux Anglais og Grand Baie strandene.

Bemærk: Frokost er ikke inkluderet.

Varighed: En halv dag
Afgang: Tirsdage, onsdage, torsdage og lørdage

Robinson Crusoe for en dag | Rodriques

Ved ankomst til Baie du Nord går du ombord på en lille båd og sejler til den fantastiske lille ø, Ile-aux-Cocos; et naturreservat med fire sjældne fuglearter.
Efter en guidet tur rundt på øen er der mulighed for en svømmetur i lagunen, der er beskyttet af et flot koralrev. Nyd en picnic frokost, slap af i solen og bad i det turkisgrønne hav.

Bemærk: Frokost med drikkevarer inkluderet.

Varighed: Hele dagen (dog afhænger turens varighed af tidevandet)
Afgang: Tirsdage, torsdage, lørdage og søndage

Rodrigues ø-rundtur | Rodriques

På denne tur opleves Rodrigues' største seværdigheder. I hjertet af hovedstaden Port Mathuri besøges et spændende og farverigt marked med lokalt kunsthåndværk og specialiteter.
Du besøger også fiskerlandsbyen Baie aux Huîtres, Anse aux Anglais og Grand Baie stranden. Frokosten indtages, inden turen går videre til Saint Gabriel kirken i den lille hyggelige by Saint Gabriel. Undervejs stoppes ved øens højeste punkt, Mount Limon. Som afslutning på turen besøges de unikke kalkstensformationer Caverne Patate og et gammelt stenbrud.

Bemærk: Inkl. frokost.

Varighed: Hele dagen
Afgang: Tirsdage, torsdage, fredage og søndage