Solen er lige stået op. Det er du også. Med direkte adgang fra jeres ’Swim-up’ værelse i 'Victoria for 2'-delen lokker den dejlige swimmingpool til en forfriskende svømmetur inden morgenmaden.
På denne rejse bor I på det dejlige førsteklassehotel Victoria Beachcomber – en populær oase med en fin, uformel atmosfære og en bred vifte af faciliteter. Til par anbefales hotellets voksendel ’Victoria for 2’, hvor I kan få værelser med direkte adgang til voksenpoolen – de såkaldte ’Swim-up rooms’. Disse værelser er lidt mindre end de store familieværelser på 60 m2 og de velindrettede familielejligheder på 120 m2, som begge anbefales til børnefamilier.
For både par og familier er der næsten ikke et bedre rejsemål end Mauritius. Her opfyldes alle forestillinger om et klassisk tropeparadis med lange strande og et azurblåt hav. Øen rundt bryder revet bølgerne et par hundrede meter fra stranden, og vandet er derfor roligt og badesikkert. Farvestrålende hindutempler, smukke kirker og moskeer ligger næsten side om side på den multietniske ø, og denne fordragelighed afspejles tydeligt i den smilende, gæstfrie og farverige befolkning.
Nordkysten strækker sig fra hovedstaden Port Louis til lidt nord for byen Grand Baie, og Victoria Beachcomber ligger cirka halvvejs mellem de to byer. Kystlinjen smykkes af små idylliske laguner og dejlige strande, og lige ud for Victoria Beachcomber ligger en maritim nationalpark.
Fra de store swimmingpools er der udsigt til havet, og hvis I ønsker aktiviteter tilbydes tennis, fitness og et bredt udbud af vandsportsaktiviteter – de fleste gratis. I kan også lade jer forkæle i den dejlige spa.
Victoria Beachcomber er EarthCheck sølv certificeret og lever dermed op til en lang række globalt fastsatte standarder inden for beskyttelse af miljø samt bæredygtig turisme. Herunder bl.a. begrænsning af CO2, spare på energi og vand, beskytte lokale økosystemer, sortering/genbrug af affald og meget mere. EarthCheck er anerkendt af GSTC (Global Sustainable Tourism Council)
Med et ophold på Victoria Beachcomber har du truffet et grønnere valg.
Din rejse - vores ansvar
Mauritius
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.