Zilwa Attitude

Zilwa Attitude, Mauritius

Det autentiske Mauritius finder du på Zilwa Attitude. Zilwa betyder ’øbo’ på kreolsk, og det lokalt ejede hotel bringer dig tættere på de lokales liv og kultur. Hotellet er udsmykket af mauritiske kunstnere og den rustikke stil giver en oplevelse af det ægte Mauritius. ’Très Chic’, som de siger på øen.

Værelserne ligger spredt i den grønne have langs stranden, og her er plads både til familier og par, som kan bo i de særligt indrettede ’Couple’ værelser. Alle værelser er indrettet med fokus på enkelthed, og farverne er afdæmpede og inspireret af naturen, men med et pift af stærke farver. Fra stranden har du udsigt til Zilwas private ø Gran Zil, som nås på få minutter med en motoriseret tømmerflåde. Gran Zil byder på en dejlig lille strand samt fred og ro.

Otentik' konceptet på Zilwa Attitude

Hotellet har et særligt ’Otentik’ koncept, som går ud på, at give gæsterne forskellige autentiske mauritiske oplevelser. De ansatte, som alle er fra Mauritius, har sammensat en række oplevelser og udflugter til lige netop de steder, som de kender og elsker, således at du har muligheden for at følge i de lokales fodspor rundt på øen. Det kan f. eks. være på en ’street food’ tur i hovedstaden Port Louis, hvor du oplever den mauritiske madkultur og de lokale markeder. Det kan også være en middag i hjemmet hos en af hotellets ansatte, hvor du bliver modtaget som gæster med sang og dans, familien hilser på, og I tilbereder og spiser et typisk måltid sammen. Mulighederne er mange, men fælles er ønsket om, at du skal lære det rigtige Mauritius at kende.

Grøn Profil med Travelife

På Zilwa Attitude er hensyn til miljøet en kerneværdi. Som en del af Green Attitude Foundation har hotellet dedikeret sig til at passe på øens ressourcer og støtte lokale bæredygtige initiativer.

Hotellet er desuden Travelife certificeret og lever dermed op til en lang række internationale standarder om at spare på energi og vand, affaldssortere, begrænse madspild og brug af plastic, passe på natur og dyreliv – og opfordrer gæster til at gøre det samme. Med et ophold på Zilwa Attitude har du truffet et grønnere valg.

Zilwa Attitude

(Officiel hotelkategori 4 stjerner)

Nær den lille fiskerby Grand Gaube finder du det charmerende og rustikke Zilwa Attitude, hvor du oplever det autentiske Mauritius.

Hotellet ligger helt ned til stranden på nordkysten, og de 214 værelser ligger spredt i en stor have. Her er både plads til familier og en særlig afdeling kun for par. Du kan altid finde en god plads ved en af hotellets fire swimmingpools eller på stranden. Tag evt. den motoriserede tømmerflåde 5 minutter til den lille private ø Gran Zil med en dejlig strand samt endnu mere fred og ro.

For de aktive er der adskillelige vand- og landsportsfaciliteter, og hotellet tilbyder også udflugter. Du kan downloade hotellets egen App, hvori du finder forslag til ture og steder på Mauritius, du kan udforske på egen hånd.

Med hele syv restauranter er der rig mulighed for kulinariske oplevelser. Et ophold på Zilwa er med halvpension, men der er naturligvis mulighed for at tilkøbe All Inclusive.

Medbring eventuelt badesko, da der kan være koralstykker på havbunden.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 70 km

Faciliteter

  • 4 pools
  • 7 restauranter
  • 2 barer
  • Te-bar med udvalg af lokal te
  • ‘Otentik’-oplevelser
  • Spa
  • Børneklub
  • Fitness
  • Vandsport
  • Tennis

Relaterede rejser

Andre hoteller på Mauritius

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.