Maldiverne eventyret begynder med 30 minutters tur i vandflyver fra lufthavnen i Malé over små koraløer til Centara Grand Island Resort & Spa - et skønt resort, der tilbyder en omfattende all inclusive og et af Maldivernes bedste husrev for snorkling.
Centara Grand Island Resort & Spa byder på førsteklasses barfodsoplevelser for både familier og par. Her får I uforglemmelige omgivelser med et funklende hav i turkisblå nuancer og pudderblødt hvidt sand. Med et omfattende All Inclusive koncept er I sikret en ferie uden overraskelser i budgettet.
På Centara Grand er det ikke kun mad og drikkevarer, der er inkluderet i opholdet. Følgende fem udflugter er også med i prisen: solnedgangscruise, tur til en lokal nabo-ø, aftenfiskeri på lokal vis, guidet snorkeltur og en hvalhaj safari. BEMÆRK at pr. 01.05.2020 er der kun fire udflugter inkluderet i opholdet, idet hvalhaj safarien udgår.
Ydermere er inkluderet følgende spa-kredit for gæster over 18 år: Spa-kredit pr. ophold på 100 USD ved 1-6 nætters ophold, 200 USD ved 7-9 nætters ophold og 400 USD ved 10 nætters ophold.
Resortet ligger på en smuk ø i den sydlige Ari atol og nås med vandfly fra lufthavnen i Male' på knap 30 minutter. Ari atollen er kendt for sublim snorkling og dykning, af mange regnet som noget af det bedste i Maldiverne. Snorkeludflugten byder på gode muligheder for måske at se hvalhajer, som holder til i den sydlige del af Ari atollen året rundt.
Resortet tilbyder 112 store og smukt indrettede suiter og villaer på mellem 86 og 159 m2. Vælg mellem en villa ved stranden mellem vajende palmer eller en villa på pæle over lagunen og med direkte adgang til det indbydende, lune vand. De tre restauranter byder på varieret og lækker mad, så der er noget for enhver smag, og til glæde for både børn og voksne er der masser af aktiviteter som f.eks. vandsport, tennis, badminton, volleyball og børneklub. I kan også vælge bare at slappe af ved den dejlige infinity pool og nyde den skønne udsigt.
Læs mere om resortets All-Inclusive koncept her
Centara Grand Island Resort på Maldiverne er EarthCheck Gold certificeret og resortet lever dermed op til en lang række globalt fastsatte standarder inden for beskyttelse af miljø samt bæredygtig turisme. Herunder bl.a. begrænsning af CO2, spare på energi og vand, beskytte lokale økosystemer, sortering/genbrug af affald og meget mere. EarthCheck er anerkendt af GSTC (Global Sustainable Tourism Council). Med et ophold på Centara Grand Maldives har du truffet et grønnere valg.
Din rejse - vores ansvar
Atol på Maldiverne
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.