Et skønt resort med omfattende All Inclusive og et fantastisk husrev for snorkling.
Constance Moofushi et et rigtigt hideaway, der byder på perfekte rammer for en afslappende ferie. Med ”All Inclusive” konceptet, der inkluderer en bådudflugt, snorkeludstyr samt guidede snorkelture, bliver der ingen overraskelser i feriebudgettet, og du kan koncentrere dig om at nyde ferien. Eventyret starter med en 30 minutters tur i vandflyver over Maldivernes blændende smukke koraløer til Constance Moofushi i South Ari atollen.
Bo i villa på pæle over den turkisgrønne lagune eller med direkte udgang til den kridhvide strand. De skønne stråtækte villaer er eksklusivt indrettet med lyse farver og brug af udsøgte, trendy materialer, så alt harmonerer med den smukke natur. Indtag måltiderne med fødderne i det bløde sand og nyd cocktails til den beroligende lyd af bølger der sagte slår mod stranden.
Området ved Constance Moofushi er kendt for sin gode dykning og tilbyder hele 32 dykkersteder i en radius af en halv times sejlads. Snorkling er også fantastiske med mulighed for at se manta-rokker og på en sejltur er du måske heldig at se delfiner, havskildpadder og hvalhajer - sidstnævnte i perioden maj til september. Selve øen med hele tre laguner er omkranset af et rigtig godt husrev, som du kan svømme ud til fra stranden. Udover vandsportsfaciliteter tilbydes også swimmingpool, fitness center, aerobic, dejlig spa, butik, babysitting og gratis Wi-Fi.
Constance Moofushi Resort ejes og drives af anerkendte Constance Hotels. Constance tilbyder også eftertragtede 4+ og 5-stjernede hoteller på Mauritius, Seychellerne og Maldiverne, og er kendt for sit høje serviceniveau.
Constance Moofushi er Green Globe certificeret, og lever dermed op til nogle af de højeste standarder indenfor bæredygtig turisme. Hotellet gennemgår 1 gang årligt et uvildigt check.
Med et ophold på Constance Moofushi har du truffet et grønnere valg.
Officiel hotelkategori: 5*
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkVi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.