Smilende thailandsk kvinde staar paa mark

Rejser til Jaspers Nationalpark

Canadas mest berømte nationalparker

Jasper er en af Canadas mest berømte nationalparker, og vi forstår udmærket hvorfor. Her kan du fornemme historiens vingesus med spor tilbage til indianerne, og du kan se de gamle jernbaner, hvoraf mange ikke længere er i brug. Byen Jasper er lille og hyggelig, og efter en middag på en af de indbydende restauranter kan du tage et kig på kortet og vælge, hvilken vandretur, du skal prøve i morgen.

UNESCO-bevaret natur og dyreliv

Den over 100 år gamle nationalpark Jasper er på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af det varierede landskab og dyrelivet. Her lever blandt andet sort- og grizzlybjørne, snegeder, ulve og pumaer.

Udsigtspunkt over ulveformet sø

Størstedelen af de rejsende lægger vejen forbi Lake Moraine, men det er ikke alle, der kender til Peyto Lake, som er mindst lige så smuk – og endda nem at nå ud til. Fra parkeringspladsen er der under en halv times gang, før du når ud til et udsigtspunkt, der får de fleste andre søer i verden til at blegne. Søen har omtrent form som en ulv i profil, og den turkis farve skaber en utrolig kontrast til den grønne fyrreskov.

Ikonisk roadtrip langs Icefields Parkway

Du må ikke gå glip af den 230 kilometer lange køretur langs Icefields Parkway, som forbinder Banff og Jasper. Vi anbefaler at køre uden for højsæsonen i juli og august, hvor der er færre turister på vejen og den imponerende Columbia Icefield kommer mere til sin ret. Gletsjeren er den største i Canadian Rockies med en tykkelse op til 365 meter, og er bestemt et stop værd.

Jaspers totempæle – en stærk, kulturel identitet

Den oprindelige befolknings efterkommere lever stadig i dele af Canada, og i Jasper finder du flere totempæle, der fortæller historier eller hylder store personligheder. Pælenes smukke udskæringer gemmer på massevis af symboler, som fortæller om livet hos det oprindelige folk.

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.