Smilende thailandsk kvinde staar paa mark

Rejser til Calgary

Velkommen til Det Vilde Vesten

Calgary er i folkemunde også kendt som ”Cow Town”, og under den årlige rodeofestival trækker de lokale i deres bedste cowboystøvler og synger gamle countryklassikere. Den stemningsfulde by ligger placeret mellem Rocky Mountains og præriens vide sletter. Her er masser af tage sig til, både sommer og vinter – fx golf, hesteryg eller skiløb.

Spis med udsigt over prærie og skyline

Canadierne har noget med tårne. Calgary Tower er knap 200 meter højt, og efter de cirka 20 minutters trappegang til toppen kan du velfortjent nyde 360 graders udsigt over byen og de omkringliggende sletter, så langt øjet rækker. Er du modig, kan du bevæge dig ud på tårnets glasgulv, og du kan spise god mad i en af restauranterne med byens skyline i baggrunden.

En eftermiddag i historiens tegn

Glenbow Museum er et af de mest velbesøgte i Canada. Og det med god grund. Her er fokus særligt på det vestlige Canada, lige fra det oprindelige folks historie og helt frem til i dag. Gå på opdagelse i store kunstværker, finurlige artefakter, olievogne fra en svunden tid og en mineralsamling, som blandt andet tæller en flint af verdens ældste sten.

Aktivitetspark for alle aldre

Lidt syd for Calgary finder du Fish Creek Provincial Park, som er det perfekte sted at være aktiv, slappe af og nyde naturen på samme tid. Her finder du afmærkede vandreruter, søer, hvor du kan svømme og fiske, masser af cykling – og om vinteren gode langrendsforhold.

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.