LUX* Saint Gilles Resort

LUX Saint Gilles Resort, Saint-Gilles Les Bains, Réunion

LUX* Saint Gilles Resort er et af de eneste 5-stjernede resort på Réunion. Resortet ligger helt ned til den smukke hvide strand L’Hermitage, hvor lagunen er beskyttet af et koralrev, som indbyder til snorkeling.

Også på landjorden er resortet omgivet af frodig natur. De 174 værelser og suiter ligger fordelt i 2-etages hvide villaer i kolonistil, som er spredt ud i en stor tropisk have, hvor bougainvilleaer, frangipani og hibiscusser leverer farvestrålende omgivelser. Værelserne er store (minimum 34 m2) og alle med egen balkon eller terrasse. Indretningen er en kombination af kolonial elegance og den ægte ø-stemning.

Den lange strand med det bløde sand kalder på slentreture på stranden, og på den anden side af det hvide sand lokker Det Indiske Ocean med sine blå nuancer. Foretrækker du swimming poolen, så er resortet hjem for den største pool (1.100 m2) på Réunion.

Når du vil være aktiv byder LUX* Saint Gilles på flere muligheder. På landjorden kan du slå til bolden på tennisbanen, spille boccia, bordtennis eller beach volley. Formen kan du holde ved lige i det veludstyrede fitnessrum, eller du kan leje en mountain bike og begive dig på opdagelse i Réunions betagende natur.  Når du hører havets kalden, kan du snorkle, stå på stand-up paddle, jet ski, eller tage på sejl-, dykker- eller fisketure. For ekstra velvære kan du bestille en massage på værelset.

For børnefamilier byder resortet på både familieværelser og børneklub.

LUX Saint Gilles Resort

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Du mærker, at LUX* Saint Gilles Resort er et 5* resort også ved måltiderne. La Cuisine er resortets hovedrestaurant, hvor du finder en overdådighed af internationale og ø-inspirerede retter, som du kan nyde, mens talentfulde lokale musikere underholder. Orangine er en mere intim restaurant, hvor omgivelserne og indretningen i glas og træ fortryller. Helt fremme ved stranden ligger La Plage, hvor du kan nyde traditionelle kreolske retter på en stor træterrasse med udsigt til solnedgangen over havet.

Ved poolen finder du Le Bar, som byder på lette retter til frokost og eksotiske drinks dagen og aftenen igennem. For kaffeelskere er et besøg på Café LUX et ’must’. Her serveres kun resortets helt egen kaffe af økologiske bønner, som caféens baristaer omdanner til velsmagende drikke.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 30 km

Faciliteter

  • 3 restauranter
  • 2 barer
  • Pool
  • Mountain bikes
  • Vandsport
  • Tennis
  • Fitness
  • Børneklub

Andre hoteller på Réunion

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.