OBLU by Atmosphere at Helengeli

OBLU by Atmosphere at Helengeli, North Male atollen, Maldiverne

Omkranset af det dybblå hav ligger en lille lysende oase af kridhvidt sand og turkisblåt vand. Det er Oblu by Atmosphere at Helengeli.

Med sin placering på en lille ø ved indgangen til atollen er livet i havet særligt rigt her. På hver side af øen går nemlig en af havets naturlige kanaler ind i atollen, og de benyttes flittigt af alskens farvestrålende fisk, rokker, skildpadder og mange flere, som tiltrækkes af Oblus frodige koralrev. Revet nås nemt med en kort svømmetur fra stranden, så tag snorkelmasken på, og store oplevelser af livet under havets overflade venter på dig.

OBLU by Atmosphere at Helengeli

(Officiel hotelkategori 4,5 stjerner)

Med et ophold på Oblu kan du lægge alle bekymringer til side. Du lever det afslappede liv, lige fra du stiger ud af speedbåden, og resortets personale imødekommende byder dig velkommen og ledsager dig til din villa, til du senere vinker farvel, når speedbåden langsomt glider ud fra øen og sætter kursen tilbage til lufthaven. På Oblu har alle gæster en omfattende all inclusive, som ud over mad og drikke også indeholder en fisketur i solnedgangen og et besøg på en lokal ø, hvor du lærer om livet i Maldiverne. Derudover kan du nyde en afstressende behandling i Elena Spa by Atmosphere, som en del all inclusive.

De velsmagende måltider indtages i restauranten Spice eller med fødderne i sandet på strandgrillen Just Grill. Ved resortets indbydende swimming pool med udsigt over det endeløse hav, ligger Helen’s Bar, hvor du kan nyde den fredfyldte atmosfære med en eksotisk drink.

Tag på opdagelse i en kano eller på et stand-up paddle board i lagunens krystalklare vand, eller hold formen ved lige i resortets fitnessrum.

Oblu by Atmosphere at Helengeli er Green Globe certificeret og lever dermed op til nogle af de højeste standarder indenfor bæredygtig turisme. Hotellet gennemgår 1 gang om året et uvildigt check.

Med et ophold på OBLU by Atmosphere at Helengeli har du truffet et grønnere valg.

  • Direkte ved stranden
  • Speedbåd: 1 time fra Male

Faciliteter

  • Pool
  • Voksenpool
  • 2 restauranter
  • Bar
  • Godt husrev
  • Dykkercenter
  • Fitness
  • Gratis Wi-Fi

Andre hoteller på Maldiverne

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.