Finolhu

Finolhu, Baa atol, Maldiverne

Søger du Maldivernes lange, kridhvide strande og turkise laguner krydret med god snorkling, og er du samtidig til moderne bohemeliv, luksus og design? Så er Finolhu 5* resortet for dig. Finolhu er nemlig ikke bare endnu et resort på Maldiverne. Det er en trendy og luksuriøs legeplads, hvor forkælelse og livsglæde går hånd i hånd. Finolhu er medlem af Design Hotels.

Bæredygtighed

Bæredygtighed og ansvar for omverdenen er en naturlig del af dagligdagen, når man som Finolhu ligger i en UNESCO-beskyttet atol med de strenge regler, det medfører. Gæster anbefales at undlade at medbringe plastikflasker, og skulle det ske alligevel, opfordres de på samme måde høfligst om selv at tage dem med igen. Havvand omdannes til drikkevand serveret i glasflasker. Her er ikke plastiksugerør, og resortet har egen marinebiolog til at sikre det mest nænsomme samspil med marinelivet.

Finolhu

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Finolhu har skabt en perfekt balance mellem Maldivernes skønhed og moderne livsglæde, der kommer til udtryk i chik bohemeluksus og mange aktiviteter til lands og til vands.

Den smukke lagune og hvide strand fortsætter ud ad en lang sandtange, der åbner for en perlerække af instamoments. Du kan endda vælge at sove en nat  i en gennemsigtig boble ude på spidsen af tangen. Og på vej derud kan du sætte dig med tæerne i sandet på den rustikke restaurant Crab Shack, der forkæler dine smagsløg med friske skaldyr. Restauranterne spænder i øvrigt fra japansk fine dining til arabisk grill og international buffet. Senere venter DJ og cocktails Finolhus Beach Club.

De 125 villaer, der ligger på stranden eller står på pæle i lagunen, er lækkert og moderne indrettet. Vi anbefaler især Lagoon villa på 145 m2 til både par og familier med to voksne og op til 2 børn. Hør om endnu større villaer evt. flere soveværelser og/eller med egen pool.

Finolhu 5* ligger i Baa-atollen, der er UNESCO-beskyttet for sit enestående marineliv. Ved selve resortet sprudler det lokale rev af farverige fisk, skildpadder og ufarlige revhajer, og fra maj til november kan du svømme med hvalhajer og mantarokker i nærliggende Hanifaru Bay.

  • Vandfly: 45 min. fra Male

Faciliteter

  • Swimmingpool
  • 4 restauranter
  • Spa
  • 2 All Inclusive-pakker
  • Familievenligt
  • Tæt på Hanifaru Bay
Finolhu, Baa atol

Relaterede rejser

Andre hoteller på Maldiverne

Kvinde Kigger På Ipad

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.