Paradise @ Koh Yao

Paradise Koh Yao, Koh Yao Noi, Thailand

Den tropiske regnskov omslutter hotellet, og fra den hvide strand er der udsigt til de karakteristiske grønklædte kalkstensklipper i den blå bugt. [email protected] Yao er et velvalgt navn til det afsidesliggende hotel langt fra det hektiske byliv. Her er ingen butikker og restauranter i nærheden, og ingen veje fører hertil, da hotellet kun kan nås med båd.

Uberørt er det ord, som først falder dig ind, når du skal beskrive omgivelserne. Hotellets egen 400 meter lange hvide sandstrand virker uberørt, og det samme gælder den frodig nationalpark, som omringer hotellet på de øvrige sider. Her kan du til fulde nyde den idylliske ro i naturskønne omgivelser.

Dagene går med at dase i en hængekøje i skyggen af et palmetræ eller på en dagsseng ved hotellets saltvands swimming pool. Når du ønsker at være mere aktiv, kan du tage en havkajak ud i den turkisblå bugt eller en mountain bike ind i den frodige regnskov. Du kan få nye færdigheder ved at lære at lave de traditionelle batik malerier og de lokale thai retter.

For den ultimative afslapningen kan du besøge Serenity Spa omgivet af den tropiske jungle. Mange af de afslappende behandlinger kan du vælge at få ved stranden, så du kan give dig helt hen til afslapningen til lyden af enten bølgernes vuggen eller de tropiske fugles sang blandt trætoppene.

[email protected] Yao er hensyn til miljøet en kerneværdi. Hotellet er Travellife Gold certificeret og lever dermed op til en lang række internationalt fastsatte standarder om at spare på energi og vand, affaldssortere, begrænse madspild og brug af plastik, passe på natur og dyreliv – og opfordre gæster til at gøre det samme. Med et ophold på [email protected] Yao har du truffet et grønnere valg.

Paradise Koh Yao

Det charmerende boutique resort [email protected] Yao er et sandt ’hideaway’. De 70 værelser og villaer ligger som hvide perler på en snor langs stranden og op ad bjergskråningen. Alle har egen terrasse og et delvist udendørs badeværelse, så du kan nyde naturens lyde og den lune brise i private omgivelser.

Ved stranden ligger hotellets to restauranter, som er indrettet i en rustik, men sofistikeret stil. Seafood Terrace serverer thai og internationale retter med hovedvægt på fisk og skaldyr, mens Al Fresco byder på det bedste fra middelhavskøkkenet.

De to barer, The Beach Club og Sundowners, byder på eksotiske drinks i en afslappet atmosfære.

  • Direkte ved stranden

Faciliteter

  • Pool
  • 2 restauranter
  • 2 barer
  • Spa
  • Bibliotek
  • Gratis Wi-Fi
  • Terrasse eller balkon
  • Kaffe/te-faciliteter

Andre hoteller på Koh Yao Noi og Koh Yao Yai

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.