Koh Kood Beach Resort

Koh Kood Beach Resort, Koh Kood, Thailand

Koh Kood Beach Resort er et hyggeligt lille resort med rustikke bungalower, der ligger under vajende palmetræer med udsigt til en velplejet græsplane. Resortet er en frodig grøn oase beliggende i Koh Chang Marine Nationalpark og er det ideelle udgangspunkt for at tage på opdagelse på øen og havet.

Resortet består af 2 forskellige typer bungalower: Bali House og Thai House, der som navnene antyder er bygget i henholdsvist balinesisk og thai stil. Thai House er især velegnet til familier. De charmerende og rummelige bungalower har alle et udendørs badeværelse, så du kan nyde et forfriskende bad og nyde naturens dufte og lyde samtidig. De har også alle en stor møbleret terrasse ned til den åbne græsplæne, hvor skyggerne fra de slanke palmetræer aftegner sig i det bløde græs.

Stemningen er afslappet og personalet imødekommende. Du kan dase med en god bog på din terrasse eller ved det hyggelige poolområde med udsigt til havet. Resortets strand er næsten privat, da den ligger diskret i en lille bugt.

Koh Kood Beach Resort

Koh Kood Beach Resort er en fredfyldt tropisk oase. Ved resortets strand finder du baren og restauranten, som serverer smagfyldte retter fra det thailandske køkken, fisk og skaldyr samt europæiske retter.

Trænger du til at være aktiv, er Koh Kood Beach Resort et super godt udgangspunkt for ture på øen, måske på cykel, eller lån en kajak og udforsk de nærliggende bugter. Efter en aktiv dag kan du nyde en afslappende thai-massage.

  • Direkte ved stranden

Faciliteter

  • Pool
  • Restaurant
  • Bar
  • Familievenligt
  • Udflugter
  • Møbleret terrasse
  • Gratis Wi-Fi

Andre hoteller på Koh Kood

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.