Rejser til Thailand, Koh Samui, Garrya Tongsai Bay Samui, udsigt

Garrya Tongsai Bay Samui

Garrya Tongsai Bay Samui, Koh Samui, Thailand

I en lille bugt på det nordøstlige Koh Samui i Thailand ligger det familieejede luksushotel Garrya Tongsai Bay Samui 5* lige ud til stranden.

Garrya Tongsai Bay Samui åbnede tilbage i 1987 som Koh Samuis første 5* luksushotel. Den første ejer sov tre måneder på stranden, mens han planlagde sit drømmeresort. Siden er Garrya Tongsai Bay Samui, der i dag er medlem af Small Luxury Hotels of the World, gået i arv til næste generation. Alt er ført up-to-date, men passionen og stemningen er intakt.

Skulle du få lyst til lidt liv, er Chaweng mod syd og hyggelige Fisherman’s Village i Bo Phut mod vest kun 10 minutter væk. Når du ankommer, vil du nyde, at turen fra lufthavnen også klares på under et kvarter.

Garrya Tongsai Bay Samui

Du er på Garrya Tongsai Bay Samui for de smukke omgivelser, den gode service og ikke mindst fred og ro, som der kæres om. Resortet tilbyder f.eks. masser af vandsport, men kun uden motor. 

Garrya Tongsai Bay Samui har 83 luksuriøse suiter, cottages og villaer, der alle har havudsigt. Beach Front Suites har udsigt over pool og hav. Seaview Hillside Suites og overdådig villaer ligger op ad bakkedraget, hvor de er uendeligt smukt integreret i frodighed og klipper med stor grad af privatliv. Kort sagt: Om du rejser som par eller med op til 3 børn, er der helt sikkert et værelse for dig. Hvor mange soveværelser ønsker du? Og hvor mange pools?

Fish Tales serverer pizzaer, sandwichs mm ved stranden, mens restaurant Rhoy Rhoy! fokuserer på det autentiske thaikøkken. Endelig tilbyder pop-up restaurant EVOL asiatisk tapas to gange om ugen kun for voksne og større børn.

Garrya Tongsai Bay Samui har to swimmingpools. En lige ved stranden og en oppe i terrænet (forbeholdt gæster over 15 år) med flot udsigt over bugten. Trænger du til at røre dig mere, kan du dyrke fitness og tennis. Skal du til gengæld slappe ekstra af, anbefaler vi et besøg i spaen.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 4 km

Faciliteter

  • 1 familiepool
  • 1 voksenpool
  • 2 restauranter
  • Bar
  • Spa
  • Yoga
  • Vandsport
  • Tennis
  • Gratis Wi-Fi

Andre hoteller på Koh Samui

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.