Om rejsen
Oplev store dele af det fantastiske Malaysia på denne rejse, som tager dig gennem Kuala Lumpurs myldrende storby til det fredfyldte højland i Cameron Highland og den paradisiske tropeø Pangkor Laut.
Oplev store dele af det fantastiske Malaysia på denne rejse, som tager dig gennem Kuala Lumpurs myldrende storby til det fredfyldte højland i Cameron Highland og den paradisiske tropeø Pangkor Laut.
Kuala Lumpur, Cameron Highland og Pangkor Laut fremhæver på hver sin vis Malaysias varierede rigdom af skønne oplevelser. Tilsammen forener de tre destinationer metropoloens fortræffeligheder med den totale afslapning og velvære.
I Malaysias pulserende hovedstad Kuala Lumpur begynder din ferie. Den multikulturelle storby er fyldt af spændende kontraster og enhver tur rundt i byen byder på nye indtryk. Du bliver indkvarteret på det smukke Hotel Majestic i Kuala Lumpurs historiske bydel, hvorfra du har let adgang til de farvestrålende bydele i Chinatown, Little India og til de mange lækre shoppingmuligheder ved Twin Towers.
Oppe i Malaysias frugtbare højder 200 km nord for Kuala Lumpur finder du The Lakehouse. Her fornemmes områdets dybe forbindelse til Storbritannien tydeligt, og du vil omgivet af romantiske bindingsværkshuse og rosenhaver blive forkælet med britiske og lokale specialiteter.
Lidt ude for den Malaysiske vestkyst venter en isoleret verden af velvære, afslapning og spa på den privatejede ø Pangkor Laut og det luksuriøse Pangkor Laut Resort. Omgivet af øens frodige jungle, turkisblå vand og hvide sandstrande findes her et enestående paradis af luksus og komfort på en af Malaysias mest betagende beliggenheder
Til denne rejse har vi håndplukket og samlet nogle af Malaysias største oplevelser, og vi arrangerer alle transporter mellem dem, så du bare kan slappe af og nyde de mange indtryk.
I Kuala Lumpur smelter tradition og fortid sammen med den moderne internationale verden i et mylder af indtryk og oplevelser. Kuala Lumpur rummer alt fra små lokale markeder og sansemættede madboder til Michelin-restauranter og eksklusive butikker. Med vores madkyndige lokalguide vil du blive vist rundt i Kuala Lumpurs duftende madmarkeder og gadekøkkener med masser af smagsindtryk undervejs og byens største seværdigheder. Mens du er i Kuala Lumpur, vil du også komme med på en spændende guidet heldagstur til den historiske handelsby Malacca fra 1403, som også er en del af UNESCOS verdensarv.
Efter et par dage i den levende storby venter den totale ro i Cameron Highlands. Det frodige og historiske højland er dybt præget af briternes historiske tilknytning til Malaysia, og i det bølgende landskab vil du finde smukke te-plantager og jordbærmarker, som stortrives i det tempererede klima. Med i rejsen følger den britiske klassikker High Tea, en 4-retters middag samt en fortryllende picnic for to i de kuperede og uforstyrrede teplantager. I Cameron Highlands er der også rig mulighed for soft trekking, mountainbiketure og et spil golf i det skønne landskab.
Rejsen rundes af på yderst luksuriøs og behagelig vis på den privatejede tropeø Pangkor Laut. Her er udelukkende fokus på dit velvære. Nyd junglestemningen med de mange næsehornsfugle, slap af på den lange paradisstrand, gå i Spavillage til massageoplevelser og glæd dig også til resortets seks restauranter, som spænder over alt fra fine dining til romantiske middage på stranden. Du kan også udforske kysten i kajak, tage på fisketure og snorkle.
Du flyver fra København mod Malaysia, hvor du ankommer næste dag. Ønskes der udrejse fra en anden lufthavn, hjælper vi naturligvis også gerne med dette.
Denne morgen ankommer du til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, som ligeledes er konge- og parlamentsbyen for hele Malaysia.
Efter indrejseformaliteterne kører du til hotellet og resten af dagen er til afslapning og egne oplevelser.
Kuala Lumpur rummer et væld af kontraster. Her ligger charmerende huse fra den britiske kolonitid i skyggen af tvillingetårnene Petrona Towers, små markeder side om side med moderne indkøbscentre, og du kan spise dig mæt i lækker mad fra duftende madboder, fastfood- eller Michelin-restauranter. Dertil kommer grønne parker, historiske seværdigheder og et myldrende folkeliv. Gå en tur gennem China Town og Little India, nyd udsigten fra tvillingetårnene Petrona Towers, tag på natmarked eller udforsk Batu-grotterne uden for storbyen.
Du vil have god tid til at søge dit helt eget eventyr i Malaysias hovedstad, men du kan også glæde til dig til at en madkyndig lokalguide tager dig med på en gastronomisk opdagelsesrejse til nogle af byens mange små gadekøkkener.
Glæd dig også til en heldagsudflugt til den gamle handelsby Malacca. Sultanatet Malacca blev grundlagt i 1403 og var dengang et af de største og mægtigste riger og havne i Sydøstasien, hvor skiftende kolonimagter kontrollerede handlen med bl.a. silke og krydderier. Det er måske svært at forestille sig livet i den middelalderlige fæstning, som byen var for flere hundrede år siden, men når du går gennem de snævre gader begynder Malaccas historie måske at falde på plads. Malacca er i øvrigt på UNESCOS liste over bevaringsværdige byer.
Du forlader den pulserende storby, og sætter kursen mod nord til mere fredfyldte og idylliske omgivelser i Cameron Highlands. Den britiske ”bjergstation” Cameron Highlands er opkaldt efter William Cameron, der i 1885 skulle kortlægge det centrale højland og bjergene i regnskoven. Han fandt her et behageligt klima, hvor der ikke var fugtigt og varmt som nede i lavlandet, og stedet blev hurtigt populært blandt briterne, der var udstationeret i Malaysia for at arbejde i kolonimagtens tjeneste. Veje blev anlagt, huse bygget, klassiske, engelske haver anlagt, og plantager med te og grøntsager blev skabt.
Sidenhen har det smukke, frodige og grønne område tiltrukket velhavende, primært engelske, plantageejere og andre magtfulde familier, som tydeligt har sat deres præg på byggestilen og traditioner.
Cameron Highlands ligger i ca. 1.500 meters højde, og det meste af tiden ligger temperaturen på omkring 20 grader, men kan i perioder godt falde til omkring 12-15 grader, så vi anbefaler, at der medbringes en varm trøje eller jakke.
På ankomstdagen har vi inkluderet traditionel Afternoon Tea til dig, som, hvis vejret tillader det, vil blive serveret på hotellets hyggelige terrasse. I bedste engelske stil vil der blive budt på friskbagte scones, finger sandwichs, lakseruller, Mille Feuille, et udvalg af forskellige kager og jordbær som ledsages af hjemmelavet jordbærsyltetøj, frisk fløde og smør og naturligvis friskbrygget Cameron Tea.
Glæd dig til en skøn formiddagsudflugt hvor du bliver kørt ind midt i en af højlandets te-plantager hvor turister normalt ikke kommer. Her kan du, helt uforstyrret, nyde din te og den medbragte picnickurv, mens du kigger ud over det enorme tæppe med tusindvis af grønne af te-buske. Udflugten inkluderer også et besøg på en jordbærfarm og det lokale frugt & grønt marked.
Fra højlandet sættes kursen mod Malaysias vestkyst og den lille havneby Lamut. Herfra venter en kun 30 minutters sejltur til tropeparadiset Pangkor Laut, der er en lille privatejet ø med luksushotellet Pangkor Laut Resort – et af de få hoteller i Malaysia, der kan tilbyde gæsterne en helt ø for sig selv. Her kan du lade dig forkæle og lade op, omgivet af tropisk natur og smukke strande.
Udforsk øen og dens jungle, forkæl krop og sjæl i hotellets spaafdeling, slap af ved swimmingpoolen eller på stranden med det turkisblå hav. Du kan også tage på ø-hop eller snorkel- og dykkerture, prøve lykken som fisker, sejle i kajak eller lære at surfe. Og når du bliver træt efter de mange aktiviteter, kan du læne dig tilbage og betragte de yndefulde næsehornsfugle og de frække aber og forkæle smagsløgene med en kulinarisk oplevelse i en af resortets hyggelige restauranter.
Din rejse til Malaysia er ved at være ved vejs ende, for i dag starter hjemrejsen.
Du bliver hentet på hotellet og transporteret til lufthavnen. Herfra flyver du mod København med ankomst den efterfølgende dag.
På denne rejse skal du bo på følgende hotel i Kuala Lumpur.
På denne rejse skal du bo på følgende hotel i Cameron Highlands.
På denne rejse skal du bo på følgende hotel på Pangkor Laut.
Du kan tilkøbe udflugter eller bruge dagene på egen hånd.
Du kan tilkøbe udflugter eller bruge dagene på egen hånd.