Skjulte strande og forkælelse på hotellet
Glæd dig til at blive forkælet på hotellet, for opholdet inkluderer bl.a.: Kokkeskole inkl. frokost, autentisk balinesisk middag, mulighed for at deltage på yoga eller tai chi hold, eftermiddags te som serveres ved poolen, gratis bustransport til Candidasa, én times prøvedyk (kun mandag) og gratis lån af cykler så du på egen hånd kan udforske området omkring hotellet.
Måske går turen til Hidden Beach som ligger ca. 12 km. øst for Candidasa? Det er et populært udflugtsmål, hvor du rigtig slappe af og opleve den hvide strand. Langs stranden ligger flere små spisesteder og boder. Stranden kan godt være lidt svær at finde, så vi anbefaler du får en grundig rutebeskrivelse med fra hotellet, eller at du allierer dig med en af de lokal som kan vise dig stedet.