Ankomst til Kenya og med fly langs Great Rift Valley til Masai Mara
Ved ankomst til Kenya bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør som vil sørge for transport til indenrigslufthavnen, Wilson. Hvis tiden tillader det, gøres der stop ved Eka Hotel hvor du kan blive frisket lidt op og skifte tøj, inden den videre rejse.
Flyveturen fra Wilson lufthavn bringer jer over vådområder og samt langs Great Rift Valley – verdens længste gravsænkning, som strækker sig over næsten 6.000 km fra Golan-højderne i det nordlige Syrien gennem Jordan-dalen, Det Røde Hav og videre gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique.
Det er en helt speciel oplevelse, at lande med et lille propelfly midt på den afrikanske savanne, og under indflyvningen til Kichwa Tempo Air strip vil der sikkert ikke gå længe før du vil se de første gazeller, zebraer, gnuer og giraffer. Du bliver mødt af personale fra Kichwa Tembo Tented Camp, som sørger for transport til campen.