Rejser til Kenya

Rejser til Kenya

Safari betyder rejse. Og en safari i Kenya er en rejse for livet. Her kommer du tæt på nogle af verdens mest imponerende dyr og oplever dem i deres naturlige habitat. Men Kenya er mere end eventyr på savannen – her møder du også en stolt og traditionsrig lokalbefolkning og afslapning ved Det Indiske Ocean.

The Big Five

The big five var oprindeligt en betegnelse brugt af storvildtjægere, der drømte om at nedlægge fem af klodens mest majestætiske landdyr. I dag skydes dyrene – heldigvis! – fortrinsvist af kameraer. Og mødet med de store dyr – elefant, bøffel, leopard, næsehorn og løve – er da også en oplevelse, du har lyst til at forevige, selvom vi også varmt kan anbefale at sænke kameraet og nyde øjeblikket og de flotte dyrs kraftfulde tilstedeværelse.

Kenyas nationalpark Masai Mara er et af de bedste steder i verden at opleve The Big Five. Profil Rejser samarbejder med de bedste lokale guider, som viser dig vejen ud på savannen og finder dyrene med imponerende præcision.

Masai’erne

Mange vælger at kombinere deres safari med et besøg i en traditionel masaistamme. Her kommer du tæt på landets kultur og landets mest udbredte stammefolk masai’erne. De er stolte kvægavlere, som har beboet de afrikanske sletter i tusinder af år. Masai’erne er kendt for deres karakteristiske, farverige klædedragter og traditionelle dans.

Hylde Med Vores Kataloger

Skræddersyet specielt til dig

Fortæl os om dine rejseplaner, så finder vi de bedste muligheder, der opfylder netop dine ønsker og behov. Når du har sendt forespørgslen, kontakter vi dig hurtigst muligt til en indledende snak om din rejse.

Få et tilbud Ring til os: 77 33 55 00

Karen Blixens afrikanske farm

Karen Blixen boede i Kenya med sin mand Bror Blixen i 17 år, og hendes afrikanske farm, som ligger lidt uden for Nairobi, er en yndet turistattraktion. Faktisk hedder forstaden, som farmen nu ligger i, Karen – opkaldt efter Karen Blixen. Karen Blixen og hendes mand dyrkede kaffe på farmen, og hendes liv i Kenya er beskrevet i memoiret ”Den Afrikanske Farm”, som blev udgivet i 1937.

Kenyas natur

Kilimanjaros sneklædte top rejser sig over savannen, og den 6.000 kilometer lange Great Rift Valley byder på imponerende vulkankratere og storslåede vandfald. I naturreservatet Masai Mara, som breder sig over 1500 kvadratkilometer i forlængelse af Serengeti i Tanzania, kan du opleve savannens dyreliv og se blandt andet løver, leoparder, geparder og elefanter.

Det er også her, at man mellem januar og marts kan opleve den såkaldte Great Migration, hvor millioner af græssende dyr som gnu, zebra og gazelle vandrer over savannen for at finde friske græsgange. 

Strandferie ved Det Indiske Ocean

Dit safarieventyr kan rundes af med en strandferie nær Mombasa på den lange, kridhvide Diani Beach, nær et uendeligt koralrev i Det Indiske Ocean. Andre vælger at flyve til Tanzanias tropiske perle Zanzibar og fordøje de mange indtryk under palmerne.

Giraffer Paa Savanne

Kenya - hvornår er bedst?

Vi anbefaler at besøge Kenya fra januar til marts eller fra august til oktober. Læs mere om vejret året rundt i Kenya.

Vejret i Kenya

Vejret i Kenya

Gennemsnits temperatur

21 °c - 32 °c

Gennemsnits nedbør

3 cm - 24 cm

Vi har håndplukket de bedste hoteller i Kenya

Den bedste måde at runde en lang dag på savannen er med en kold drink og en forfriskende dukkert i poolen. Vi har udvalgt de bedste lodges tæt på savannens dyreliv, hvor du kan slappe af og fordøje de mange indtryk.

Se hvilke hoteller vi anbefaler i Kenya

Mor Med Sine Sønner Kigger På Kort

Praktisk information

Hvor meget tidsforskel er der mellem Kenya og Danmark? Er der regler for påklædning? Vi har samlet alt den praktiske information her.

Praktisk information
Kvinde Kigger På Ipad Udsigt Ferie Solnedgang

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.