Klima

Rejsevejret på De Vestindiske Øer

De Vestindiske Øer er et oplagt rejsemål hele året. Dog anbefaler vi at undgå orkansæsonen i september og oktober.

De Vestindiske Øer er en skøn og fantastisk destination med dejligt vejr, som kan besøges de fleste måneder på året. Her i Caribien vil du opleve et subtropisk klima med en gennemsnitstemperatur på 23-32 °C året rundt, som gør øerne til et oplagt rejsemål både sommer og vinter undtagen i orkansæsonen, som ligger i september og oktober.

Fra december til marts har de den såkaldte kolde sæson. Men det betyder ikke, at det er koldt på De Vestindiske Øer, men derimod at det ikke er lige så varmt som resten af året. Dog kommer temperaturen sjældent under 20 °C på disse caribiske øer. Badevandet har også en stabil temperatur på mellem 26-29 °C.

Vil du undgå regntiden, skal du gå uden om månederne august-november, hvor der falder mest regn. Det er også månederne, hvor du får de varmeste temperaturer og den højeste luftfugtighed.

Klimatabellen her på siden viser den gennemsnitlige temperatur for hver af de pågældende måneder. Den er baseret på middelværdier, målt over 30 år, fra officielle meteorologiske vejrstationer. Disse data er indsamlet af meteorologisk institut i Sverige, der indgår i WMO (World Meteorological Organization). For yderligere oplysninger henvises også til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.